Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
men derimod Lavretzky s udenlandske Kammertjener,
som efter Antons Overbevisning ikke forstod sig
det Allerbitterste paa Tjenestereglementet. Til
Gjengjæld hævdede han sin Plads ved Bordet: han
kom marscherende med faste Skridt og stillede sig
op bag Marja Dmitrievna’s Stol ... og afstod saa
ikke Pladsen til nogensomhelst Anden. En saa
uhørt Begivenhed, som at der var Fremmede paa
Vassiljevskoje, paa éngang forvirrede og glædede
gamle Anton: det glædede ham at se, at hæderlige
Herskaber holdt Bekjendtskab med hans Herre.
Forresten var han ikke den Eneste, der var urolig
den Dag; Lemm var det ogsaa. Han havde iført sig
en tobaksfarvet Kjole med spidse Skjøder, havde
strammet sit Halsbind meget stærkt, rømmede sig i
Et væk, og gjorde med glad og venlig Mine Plads
for Enhver, der vilde forbi ham. — Lavretzky saa’
med Glæde, at Tilnærmelsen mellem ham og Lisa
vedvarede: strax da hun kom, havde hun hjerteligt
rakt ham Haanden.
Da de havde spist til Middag, trak Lemm, som
hele Tiden havde gaaet og følt til sin ene
Baglomme, en lille Rulle Nodepapir frem af den, og
lagde den tavs og med sammenbidte Læber paa
Klaveret. Det var en Romance, som han havde
komponeret den foregaaende Aften, til en gammel
tysk Text, hvori der var Tale om Stjerner. Lisa
satte sig strax hen til Klaveret, og begyndte paa
Romancen . . . Men ak! Musiken var forvirret og
ubehjælpsom; man kunde mærke, at Komponisten
havde anstrengt sig for at udtrykke noget
Lidenskabeligt og Dybtfølt; men det var ikke blevet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
