Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
-Ja.
— Men saa sig mig, af hvad Grund?
— Jeg véd ikke.
Han tav lidt
— Tør jeg spørge Dem, begyndte han igjen:
— har De endnu ikke bestemt Dem?
— Hvad mener De? spurgte hun, uden at se
op paa ham.
— De véd godt, hvad jeg mener.
Hun blev pludselig blussende rød.
— Spørg mig ikke! sagde hun hurtigt: — jeg
véd Ingenting, jeg forstaar ikke engang, hvad det
er, der foregaar i mig! . . . Og hun skyndte sig
bort.
Da Lavretzky næste Dag, efter Middag, kom
hen til Kalitins, saa’ han. at Alt var indrettet til en
Aftengudstjeneste. Henne i et Hjørne af Spisestuen,
paa et firkantet Bord med en ren Dug over, stod
allerede, lænet op mod Væggen, smaa
Helgenbilleder i forgyldte Indfatninger og med smaa, matte
Diamanter i Kronerne. En gammel Tjener, i graa
Frakke og med Sko paa, gik med afmaalte Skridt
og lydløst omkring i Værelset, satte Voxkjerter i de
to spinkle Lysestager henne foran Billederne, gjorde
Korsets Tegn og bøjede sig, og gik saa igjen stille
sin Vej. Der var ikke tændt Lys i Dagligstuen, og
der var Ingen derinde. Lavretzky gik op og ned
ad Gulvet inde i Spisestuen, og forhørte sig, om det
maaske var Nogens Navnedag. Man svarede, halvt
hviskende, at Aftengudstjenesten blev holdt efter
Lisa-veta Mikajlovnas og Marfa Timofejevnas Ønske; man
vilde fra først af havt et undergjørende Billede herhen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
