Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
at være bekymret. Nastaszja Karpovna knælede
ned med en underlig beskeden og blød Støj. Lisa blev
roligt staaende, hvor hun straks havde stillet sig: at
dømme efter det alvorlige Udtryk i hendes Ansigt
maatte hun bede ivrigt og inderligt. . . . Da
Gudstjenesten var endt og hun kyssede Korset, kyssede
hun ogsaa Præstens store, røde Haand. . . Marja
Dmitrievna bad Præsten blive til The; han tog
sin Epitrachilion af, satte et noget mere verdsligt
Ansigt op, og fulgte med Damerne ind i
Dagligstuen. Der begyndte saa en just ikke synderlig
livlig Samtale. Præsten drak fire Kopper The, sad
hele Tiden og tørte sin skaldede Isse med et
Lommetørklæde, fortalte blandt Andet, at
Kjøb-manden Avoschnikov havde givet syvhundrede Rubler
til Kirkekuplens Forgyldning, og meddelte endelig
et ufejlbarligt Middel mod Fregner. . . Lavretzky
havde sat sig hen til Lisa; men hun var meget
kold, næsten streng imod ham, og saa’ ikke paa
ham en eneste Gang. Det saa’ halvvejs ud, som
om hun gjorde sig Umag for ikke at lægge Mærke
til ham; der var en Slags højtidelig Begejstring
udbredt over hendes alvorlige, tilbageholdne Væsen.
Lavretzky derimod kunde havt Lyst, han vidste
ikke selv hvorfor, til hele Tiden at smile og spøge;
men han var dog inderst inde forstemt, og gik tilsidst
sin Vej, ligesom stille forundret . . . Han følte, der
var Noget i Lisas Hjerte, som han ikke kunde
trænge ind til, ja som han ikke engang kunde
forstaa, hvad var.
En anden Dag, da han sad i Dagligstuen
og hørte paa Gedeonovskys indsmigrende men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
