Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•253
— Nuvel, De ønsker det? fik Lavretzky frem,
med en vis Selvovervindelse: — Godt, ogsaa dét
gaar jeg ind paa.
Varvara Pavlovna saa’ hurtigt op paa ham.
Marja Dmitrievna udbrød højt: — Naa Gud være
lovet! — og hun trak igjen i Varvara Pavlovnas
Haand: — Modtag saa af min Haand . . .
— Vent lidt, siger jeg Dem! faldt Lavretzky
ind. — Jeg gaar ind paa at bo sammen med Dem,
Varvara Pavlovna vedblev han: — det vil sige,
jeg følger Dem ud til Lavriky og bliver derude hos
Dem, saalænge jeg paa nogen Maade kan holde
det ud, — saa tager jeg bort — og kommer nu og
da derud igjen. De ser, jeg har ikke i Sinde at
stikke Noget under Stolen for Dem; men Mere
maa De heller ikke forlange af mig. De vilde vist
selv ikke kunne dy Dem for at le. dersom jeg nu
gav efter for vor hæderlige Slægtnings Ønske og
trykkede Dem til mit Hjerte og forsikrede Dem
om, at ... at det Skete aldrig var sket, og at den
omhuggede Træstamme igjen kunde grønnes. Men
jeg har indset: jeg maa føje mig. De Ord vil De
nu fortolke paa Deres Maade, . . . men dét kan
være mig det Samme. Jeg gjentager altsaa endnu
engang: jeg vil leve sammen med Dem . . . skjøndt
nej, dét kan jeg ikke love! . . . men jeg vil komme
sammen med Dem, jeg vil igjen behandle Dem som
min Kone . . .
— Giv hende idetmindste Deres Haand derpaa!
sagde Marja Dmitrievna, hvis Taarer forlængst var
tørret bort.
— Jeg har endnu aldrig gjort mig skyldig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
