Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en „hovederindring“, der kun trænger til nærmere støtte i
bemærkninger mod de enkelte beviser. Er nemlig modsigelsen
i de to bestemmelser uløselig, da ligger det dog foreløbig
nærmere at antage, at den ene er fejlagtig og den anden
rigtig, end at de begge skulde være fejlagtige. Borttager man
altså det logiske grundlag for den ene uden at kunne rokke
den anden, har man i virkeligheden bidraget væsenlig til at
støtte denne ved at berøve den en farlig medbejler.
Larsen vender sig først imod art. 27 og Scheeles
forståelse af udtrykket: „kvinde af mand går for mand af kvinde“.
Han fremsætter her den formentlig ene rigtige forklaring, men
han gør det på en sådan måde, at der derved afstedkommes
uoverstigelige vanskeligheder på andre punkter.
„„Fædrenestammen“ og „mødrenestammen“, siger han, som forekommer
i slutningen af art. 27, betyder ingenlunde det samme som
agnater og kognater; men fædrenestammen er de fra Fredrik
III’s sønner og mødrenestammen de fra hans døtre nedstigende
linjer.“ Andensteds går han nærmere ind herpå. „Foreløbigen
må kongelovens særegne sprogbrug nøje mærkes. Således
betegne udtrykkene fædrenestamme o. s. v. — — Endog
„sværdsiden“, hvorved man ellers altid plejer at betegne de mandlige
agnaters linje, synes at være taget i en lignende omfattende
betydning som fædrenestammen; jfr. art. 28, 31 og 36.“ [1]
Denne beskyldning mod Peder Schumachers danske
lovtext træffer langt ud over målet. Hvad for det første
„sværdsiden“ angår, da bruges det overalt i den almindelig vedtagne
betydning, ligesom det på de angivne steder gengiver det
latinske mares ex maribus. Ved fædrenestammen er der den
mærkelighed, at det ikke har sit tilsvarende på latin, det
indskydes på dansk til nærmere betegnelse. Klarest fremtræder
det i artikel 32, hvor det latinske agnata gengives ved
„prinsesse af blodet, som ham på fædrenestammen hører næst til“.
Her ligger oprindelsen klart for; den sidste konge og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
