Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den danske bondes stavnsbånd. Tale. (1888.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det kan ikke opredes, men det kan være, at vi allesammen
mellem vore forfædre har haft folk, der var så ulykkelige at
være i trældom. Det, som voldte, at bonden, der langt ned
i middelalderen havde sin fulde personlige frihed, efterhaanden
kom ind under andre forhold, var senere tiders hele historiske
udvikling.
Blandt de friheder, som oldtidens bønder først og fremmest
ejede, var den, at de frit kunde begive sig, hvorhen de vilde;
de kunde blive i deres hjem, på deres jord, men de kunde
også forlade den. Vi har jo det mest levende udtryk derfor i
den store folkevandring, der gentagne gange fandt sted her fra
Norden. Det er fra Danmark, at efterhånden Sverig og Norge
er bleven befolket, det er fra Danmark, at en stor Del af
England og det nordlige Frankrig blev undertvunget og fik nye
herrer. De folk, der således vandrede ud, var selvfølgelig frie
mænd i deres hjem, ligesom de overalt, hvor de kom frem, af
de nationer, de kom til, skildres som ualmindelig udviklede i
åndelig og legemlig henseende, som fribårne og våbenføre til
det yderste. I den senere tid, da disse udvandringer hørte op,
ser vi, at man tog flere og flere strækninger af landets eget
område under ploven. Vi har efterretninger fra en tid, da
mange af de landsbyer, vi nu har, opstod, vi kender de mænd,
efter hvem de er opnævnte, mænd, der brød op fra deres
hjemstavn og gav sig til at opdyrke de store skovstrækninger,
således at der opstod nye byer. Vore gamle love omhandler
det tilfælde, at bonden forlader „adelbyen“ og bygger et „torp“.
Hele den tid kendte altså intet til noget bånd på bondestanden.
De var ikke alle selvejere, der var mange fæstere, men fæsterne
havde ret til hvert år at opsige deres fæste og drage bort,
naar de havde gjort rede for sig. Denne frihed blev først
indskrænket i løbet af de århundreder, da kongemagten kastedes
ind i disse endeløse kampe med de kirkelige og verdslige
stormænd, gennem hvilke alle parter forøgede deres magt og
rigdom, men vel at mærke, på bondestandens bekostning. Der
er noget mærkeligt i historien i den bølgegang, der kan være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
