- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
204

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationen i Sønderjylland indtil foråret 1526. (1891.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betegnende, at provsten fra Haderslev her optræder som den, der
sætter i skat i et andet stift, medens han havde mistet
tilsynet med sine egne kirker. [1]

Når det endvidere hos Jørgen Bøjsen hedder, at hertugen
var den eneste, som tog sig af læren, og at han indsatte
præster udenfor de tidligere regler, da er der kun opbevaret
en enkelt efterretning til nærmere stadfæstelse heraf, idet der
siges, at Lavrens Bøjsen i Vilstrup tiltrådte som luthersk præst
i året 1524. Fra det følgende år vides den bekendte
salmedigter Tomas Knudsen at have været luthersk præst i Rødding
og Skrage, altså i Tørning len; dette var nemlig ved
årsskiftet, eller kort efter, gået over til hertugen og kom derved
ligeledes under en stærk protestantisk indflydelse. [2] Dog
vedligeholdtes her endnu et par år det ydre skin af Ribe-bispens
regimente, således at han tildelte præsterne kollatsbreve osv.

Efterretningen om Tomas Knudsens forhold til evangeliet
skyldes sønnen Hans Tommesen, salmebogsudgiveren, der
fødtes i Hygom 1532. Han har tillige i sin mindetale over
kong Kristian III i korte træk angivet gangen i dennes
reformationsgerning. „Da han kom tilbage til Sønderjylland efter
sin faders kroning, siger han, sørgede han for at evangeliets
forkyndelse kunde spredes viden om for de bekymrede og
hårdt bundne menneske-samvittigheder“ [3].

På dette punkt får vi da atter fast bund under fødderne
med hensyn til reformationens gang. Fra forsommeren 1524
er hertug Kristian statholder og lensmand på Haderslev; han
gør strax sin indflydelse gældende her ved at fratage provsten
sin tilsynsret med kirkerne, både i materiel og åndelig
henseende. Som statholder føler han sig kun bunden til de


[1] Der er opbevaret en kirkeregnskabsbog fra Ribe stifts kirker i Tønderegnen
samt i Sønder Rangstrup herred (i Åbenrå len) og Røm ø. Disse sidste kirker er der
ikke aflagt regnskab for i året 1526; fra det følgende år af er de uden tvivl reformerte.
[2] D. Ratenov aflagde i nyårsterminen regnskab for hertugen på Gottorp og
indbetalte overskuddet fra sit len. Han træffes 1532 som foged på Hagenskov (Fredrik
I’s danske registranter s. 483). — Rhode, Haderslev amt, s. 314. Ny kirkehist. saml.
II 254 fl.
[3] N. Crag, Chr. III, p. 439.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free