- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
210

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationen i Sønderjylland indtil foråret 1526. (1891.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

snes år efter, og hans navn gik i glemme. Der siges ialt at
have været 24 vikarer ved Fruekirken; måske er der nogen
overdrivelse heri, men endnu 20 år efter havde den 7 af
dem [1]. Som naturligt modsatte dette præsteskab sig
forandringen og den lille menighed, som dannede sig, måtte samles
i et privat hus, hos den rige købmand Mattis Knudsen på
byens hovedgade (Søndergade). Han lod indrette en bedesal
i sit baghus, således som sporene af den endnu kunde ses,
indtil huset 1705 blev revet ned; der var bl. a. malet stjerner
på væggen. I hans gravskrift hedder det, at han „som den
første og eneste tog sig af og holdt det guddommelige ords
forkynder, ikke uden fare for liv og gods, og at han
indrettede sit hus til den hellige forsamling, da kirken nægtedes
den af evangeliets fjender. Ligeledes forøgede han (senere)
skolens indtægter til optugtelse af lærde og fromme lærere“ [2].

Da menigheden voxede, samledes den under åben himmel
på kirkegåirden. Her stod der en lind ved trappen, som førte
ned til Søndergade; under den havde Herman Tast sit
stadeder siges, at han til sine tider måtte føres hertil af væbnede
folk. Linden, som kaldtes „datteren“, siges 1722 at være
blæst om for et halvt hundred år siden, medens „moderen“
på den nørre side dengang endnu stod. Dette henføres til
året 1522, det eneste tidspunkt, til hvilket det synes at passe.
Et par år efter optrådte Herman Tast også i Garding i
Ejdersted, medens andre optrådte på Før og Vesterhavsøerne [3].


[1] Kirken var nylig opført i en stor og ædel stil og smykket med kunstværker.
Netop i disse år udførte den berømte billedskærer Hans Bryggeman, der hørte hjemme
i Husum, en kæmpemæssig monstrans med et Mariabilled, der ragede op imod kirkens
hvælvinger. 1522 byggedes der et kapel ved dens nørre side (R. Haupt, Bau- und
Kunstdenkmäler Schl. Holst. I 455 fl.).
[2] C. Kortholt, Hist. eccles. XVI seculi, p. 742. Heimreich, Schl. Kirchen
Historie, s. 164. J. M. Krafft, Jubel-Gedächtniss, s. 27 fl. 103 fl. 228 fl. 570. 576. 320.
Når der siges, at Mattis Knudsen var søn af hertug Fredriks datter (med Hans
Knudsen), da er dette umuligt, siden han var født 1495, hertugen 1471 (se Christiani,
Schl. Holst, unter den Oldenburgern II 50). 1537 undtages han af Kr. III fra al
jurisdiktion undtagen kongen og hans råd. Han døde som rådmand i Kiel 14. Febr. 1559.
— Ved 20 p. skatten 1540 betalte M. K. 70 mark, „mester Dyriks“ arvinger endog 160
mark, nogle af de største beløb.
[3] Krafft, s. 29, og fortale § 2, efter Peter Saxe. Dän. Bibliothek VI 333 (Rikard
Petersens optegnelse).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free