Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian II på Sønderborg. (1892.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vi dog kongl. maj. kong Kristjern på det bedste underholde,
forsørge og forsyne kongeligt, fyrsteligt og hæderligt med al
nødtørft, så meget der er at få for penge her i landet;
desuden er nogle af ridderskabet og adelen, fødte uden- og
indenlands, antagne og anviste på ham, som skal gå ham til hånde
med al kongelig og tilbørlig ærbødighed og desuden drive
alskens spil og tidkort med ham efter hans behag; endelig
tilstedes der ham en fri omgang i Sønderborg slot, så han ikke
behøver at sidde fangen i sit værelse.“ Denne skildring af
forholdet stadfæstes af hvad vi kan slutte af regnskaberne.
Der nævnes her en „kong Kristians urtegård“ og der er
udgifter til spillekårt og „bosler“, vistnok kugler til et eller
andet spil. De fire adelsmænd nævnes ved navn i instruksen
af 28. Juli og omtales også i breve fra samtiden. Endvidere
havde han sin „dværg“ hos sig, rimeligvis den „Lukas dværg“,
der alt omtales ved hans hof i Nederlandene 1524. Han
havde sit eget køkken med sin egen gamle kok Berent, der
omtales af Anna af Meklenborg i brev til moderen, kong
Kristians søster Elisabet, som en bekendt mand; han havde
ligeledes været i kongens tjeneste adskillige år forud. Berent
kok blev på Sønderborg i alle de følgende år og havde en
årsløn af 30 mark lybsk, hvad der var lige så meget som
husfogden og tre gange så meget som lensmandens kok.
Kongens egenlige „fængsel“ var salen i „det blå tårn“,
opnævnt efter sit skifertag, den største af runddelene, på det
sydøstlige hjørne. Det var en høj hvælving med to vinduer,
som vel efter tidens skik ikke var ret store, men dog efter
en næsten samtidig tegning havde form som almindelige
stuevinduer på den tid og sad i almindelig højde i to store
udskæringer i den tre alen tykke mur. I en tredje fordybning
stod kongens pyntelige seng; selve „hvælvingen“, tårnværelset,
var en halv snes alen i tværmål. Dette rum er imidlertid så
lidt at betragte som et fængsel, at man tværtimod kan gå ud
fra, at det var et af de bedste og lyseste værelser i den
lejlighed, sorn her bestandig stod til den regerende konges rådighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
