Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian II på Sønderborg. (1892.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og som sikkert nu i sin helhed var tildelt den fangne konge.
Tårnværelser var nemlig i hine tider særlig søgte som
stadsstuer; det var de eneste, som havde fri udsigt og
tilstrækkeligt lys, og slotsherren tog derfor gerne et sådant rum til
opholds- og soveværelse, — thi opredte senge hørte dengang til
„højenloft“. Således ses det endnu så sent som i Kristian IV’s
og Fredrik III’s tid, at kongerne har soverum og jævnligt
ophold i „runddelen“ på Københavns slot, d. e. tårnværelset over
imod børsen og havnen.
Forholdet har da, for at betegne det i få ord, været dette,
at kong Kristian holdtes på Sønderborg som en virkelig konge,
således som man vilde have holdt den regerende konge, om
han for en tid havde valgt dette slot til opholdssted. Han
levede som han var vant, gik klædt som en fyrstelig person
og modtog de æresbevisninger, som tilkom hans stand. Kun
friheden var ham nægtet; volden og strandmuren var
grænserne for hans kongerige. Vi vilde i vor tid ikke kalde ham
fængslet, men interneret.
Men kong Kristian var en alt for urolig natur til at han
kunde finde sig heri; han vilde ud og prøve sin lykke i den
store politiske verden. Han var igen sat i besiddelse af sine
medbragte ejendele, deriblandt smykker og kostbarheder, og
disse satte ham istand til at hverve tilhængere og købe
hjælpere til at sætte sig i forbindelse med udlandet. Anslaget
udførtes i den følgende vinter, men opdagedes og førte
deltagerne i ulykke. Man kan ikke af de opbevarede aktstykker
få fuldt rede på denne sag, men hovedtrækkene er følgende.
Hovedmanden var Hans Smed i Sønderborg, som det
synes en ansét borger; en mand af dette navn i Sønderborg
optoges en halv snes år forinden i vor frues købmandslag i
Flensborg. Han kaldes også klejnsmed, et navn som på den
tid nærmest betegner en våbensmed. Denne Hans Smed bar
breve fra kongen til Bremen, hvor han afleverede dem hos en
provst Jakob, der dog senere selvfølgelig fralagde sig al del i
i en plan til kong Fredriks skade. Endvidere var præsten i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
