- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
257

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. Foredrag. (1894.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved mange og vigtige hensyn til sine andre undersåtter og
andre statsformål, ligesom han af naturen og som følge af sin
høje dannelse var en hensynsfuld mand.

Det gjaldt jo om at gennemføre danskhedens sag i
Sønderjylland uden afgørende brud med monarkiets tyske indbyggere.
Disse skulde lære at indse, at det danske sprog havde en
naturlig ret, som kunde gøres gældende uden at berøve dem
noget af deres. Sligt går ikke så let i virkeligheden som på
papiret. Den dalevende slægt var opvokset i forestillingen om
hertugdømmernes enhed overfor kongeriget, den var ingen
tilsnigelse, som man har villet påstå, men desværre en
kendsgerning af sørgeligste art. Sproget i Nordslesvig truede nu
med at gøre brud på denne enhed og man så i danskhedens
sejr ikke blot et nederlag for en stor del af embedsstanden,
men en begyndende opløsning af det politiske legeme
Slesvig-Holsten, til fordel for Danmark.

Samtidig trådte en anden fare frem, den dobbelte
arvefølge. Kongen havde fået sin søn gift anden gang, men man
mente alt nu at kunne skønne, at også dette ægteskab vilde
blive barnløst, måske opløses ved en ny skilsmisse. Kronen
vilde da gå i arv til kvindelinjen, men her stod for
hertugdømmernes vedkommende påstand mod påstand: fra dansk
side holdt man med rette på, at Sønderjylland skulde følge
kongerigets arvegang, medens man var uvis med hensyn til
Holsten; Avgustenborgerne derimod påstod, at de i så tilfælde
vilde arve begge hertugdømmer. Denne vanskelige sag anså
kongen det for sin opgave at få ordnet før sin død, da han
ikke kunde gøre regning på, at det vilde lykkes for hans søn,
som på grund af sit uregelmæssige liv og sine lidet udviklede
evner kun nød ringe tillid og anseelse blandt de store magters
monarker, og det var af stor betydning ikke at ægge
stemningen i Holsten mere end nødvendigt for ikke at umuliggøre
en mindelig overenskomst. Endvidere vidste kongen så godt
som nogen, at indførelsen af en friere forfatning i alle kronens
lande kun var et tidsspørgsmål, og at der også herved vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free