- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
262

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. Foredrag. (1894.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dansksindet end forhen eller gik i Tyskernes ledebånd, da var det
åben usandhed. Derefter tog kongen til Før, hvor han
modtog Hertel og Skau, der bad ham om forladelse for deres
overilede angreb; til Skau sagde han, at han måtte takke Gud,
han havde en så nådig konge, men denne sag skulde stå ham
åben, hvis han oftere tillod sig sligt. På hjemvejen
undersøgte han også i Tønder tingbøgerne og tog så over Ribe,
Gram og Rødding til Nørrejylland. Da statholderen tilbød ham
ledsagelse af ryttere gennem Nordslesvig, gav han det
bekendte svar: „jeg stoler trygt på det dansktalende
nordslesvigske folks sindelag mod kongen, og når de danner en vagt
for at vogte om kongens person, så er det lige så sikkert som
om jeg var omgivet af min garde.“

Atter arbejdedes der rolig videre under voksende modstand
fra slesvigholstensk side, idet dog arvefølgens ordning efter
Roskilde-stændernes opfordring nu trådte i forgrunden. Der
blev nedsat en kommission til at drøfte dette spørgsmål, uden
at den dog kunde komme til noget resultat for det egenlige
Holstens (det gamle grevskabs) vedkommende, medens alle var
enige i at erklære Slesvigs arvefølge i overensstemmelse med
kongeloven for utvivlsom. Kommissionen frarådede dog at
lade dette fremtræde i en kongelig kundgørelse, således som
de danske stænder havde ønsket, og statsrådets flertal støttede
denne mening, da det vilde være farligt at ytre tvivl om
Holstens fremtid. Men kongen var bestemt på at sikre Slesvigs
fremtid for alle tilfælde og førte sin mening sejrrigt igennem i
syv lange statsrådsmøder, der holdtes i uafbrudt følge i én
uge. Hele statsrådet, også Ørsted og Criminil, der til det
sidste modsatte sig udstedelsen, underskrev det såkaldte „åbne
brev“ (af 8. Juli 1846), som fastslog Slesvigs uadskillelige
forbindelse med den danske krone. Det er et vidnesbyrd om
den overlegne personlighed, den styrke i overbevisningen og
den uimodståelige veltalenhed, kongen rådede over, at han
trængte igennem i denne sag uden at behøve at forandre sit
ministeriums sammensætning; hertugen udtalte da også i sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free