Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. Foredrag. (1894.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jeg vil håbe, at kraften ikke skal fattes mig for at dette kan
lykkes.“
Samtidig vedtog og offenliggjorde den slesvigske forening
en meget nærgående udtalelse („protokolekstrakten“) og Lavrids
Skau skrev under indtrykket af Hjort Lorenzens harme sit
bekendte brev til kongen, hvori han tiltalte ham som ligemand,
og som han var uforsigtig nok til ligeledes at lade komme
offenlig frem. Foreningen blev herefter lukket og undersøgelser
anstillede, hvis forløb ikke var nær så heldig for bønderne,
som Skau giver det udseende af i sine bekendte fremstillinger.
Det er ej heller rigtigt, når man har påstået, at der fandt et
omslag sted i kongens holdning efter en samtale med Hertel
og Skau på Før, eller efter Tillisch’s død på Gram.
Kongen havde ikke noget øjeblik opgivet sin danske politik
i Nordslesvig, om han end med rette forbitredes over den
uforstand, hvormed man optrådte imod ham. Han havde den 15.
Juni, seksårs dagen efter „Dannevirkes“ udgivelse, givet sit
samtykke til højskolens oprettelse i Rødding, og den 11. Juli
bestemte han, at alle meddelelser fra de kongelige kollegier i
København og fra regeringen i Slesvig til private i det danske
Slesvig skulde tilstilles disse i en retsgyldig dansk oversættelse,
„indtil disse avtoriteter selv kunde udfærdige dem på dansk“.
Her var der altså sat et nyt mål for modersmålets
ligeberettigelse. Kort efter, i månedens slutning, ankom kongen uventet
til Åbenrå for at undersøge, om det var sandt, hvad man
påstod, at tingbøger og andre protokoller endnu førtes på tysk.
Han fandt, at de var danske. Det samme gentog sig i Haderslev,
hvor han tog ud til tinghuset i Tørning for at se den bekendte
mindetavle om sprogreskriptet, som herredsfogden ikke havde
villet give plads. Endvidere lod han sognefogderne fra
Østeramtet sammenkalde for at spørge dem ud om sprogforholdene;
han opfordrede dem til at holde over modersmålet i skolen
og klage, hvis det ej blev adlydt, hvad der var bestemt. Han
gennemgik alle regeringsforanstaltninger fra 1840 af og sluttede
med at sige, at hvis nogen sagde, at han var mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
