Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slutningen af året 1830, da den af Lornsen rejste bevægelse
nødte ham til at gøre alvor af stænderforsamlingens indførelse
i Holsten, meget snart kom til den beslutning at udvide denne
institution til Danmark og Slesvig; alt midt i December
nedlagde Møsting i al hemmelighed efter kongens ordre forestilling
herom. Reskripterne til de to kancellier udstedtes den 11.
og 13. Jan. 1831; i det første udtaltes, at der skulde indføres
rådgivende stænder for hvert af hertugdømmerne for sig, på
grundlag af den preussiske forfatning af 1823, ligesom
administrationen skulde adskilles fra justitsen i begge hertugdømmer,
efter forslag af kommissionen af samme år; kansleren i Slesvig
skulde tiltræde den ved genoptagelsen af dens arbejder. I det
andet meddelte kongen, at han vilde indføre stænder i
Danmark ligesom i hertugdømmerne og efter samme mønster.
Indholdet af disse reskripter bragtes til offenlighedens
kundskab i den følgende måned, og først nu udkom de første
danske skrifter om repræsentationsspørgsmålet (af Tscherning
og David), med meddelelser om de preussiske provinsialstænder
og en kritik af deres indretning.
Det var vistnok en meget uheldig tanke at nævne denne
fremmede institution i en kongelig tilkendegivelse, som blev
offenliggjort. Prins Kristian, som fra nu af trådte ind i det
offenlige liv som medlem af statsrådet, advarede straks
kancellipræsident Stemann imod at lade dette komme frem: „I en
offenlig bekendtgørelse, skriver han, skurrer det slemt i danske
øren, at den tilsiger en preussisk stænderforfatning, medens
man vist først og fremmest ønsker en dansk eller national
indretning.“ Stemann svarede med en henvisning til de
fremmede magter (!); desuden var den alt trykt. Flere år efter
kom A. S. Ørsted tilbage til det samme under diskussionen
om trykkefrihedslovgivningen, idet man da vilde fortolke
udtrykkene i stænderloven efter den preussiske sprogbrug: I hvad
forhold man end vil sætte de to anordninger, siger han, „så
må dog kongens undersåtter i hin (danske) anordning kunne
læse sig til, hvad det var landsfaderen skænkede dem, og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
