Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
må ikke have behov for at forstå deres konges i sig klare
ord at studere den preussiske anordning, endnu mindre den
preussiske praksis“.
I virkeligheden fik denne henvisning til de preussiske
love ikke ret meget at sige; i grunden var det ikke stort mere
end begrebet og navnet „provinsialstænder“, som låntes
derfra, medens man ellers helt igennem blev på hjemlig grund
og langt mere fremdrog den ældre kommissions arbejde end
den fremmede anordning.
Det var fra først af meningen at påskynde det hele
lovarbejde således, at stænderne kunde sammenkaldes i en nær
fremtid, og generalprokurøren Ørsted arbejdede ihærdigt i
forslaget for at bringe det til ende i forårets løb, hvorefter der
skulde indkaldes notabler for at drøfte dets enkeltheder.
Overprokurøren i det tyske kancelli Høpp lod sig imidlertid god
tid, og kancellipræsidenterne Stemann og O. Moltke forhastede
sig heller ikke. Det blev derfor bestemt, at der først skulde
udstedes en „almindelig anordning“ om provinsialstændernes
indførelse, henholdsvis i Danmark og hertugdømmerne, og
disse udkom da også som bekendt under 28. Maj 1831. I
disse mærkedes ganske vist ligheden med den preussiske lov
af 5. Juni 1823, men ligheden med det henlagte forslag af
1819 var dog alt her nok så stor; da dette imidlertid ikke
var offenlig tilgængeligt, holdt man sig til den første. Den
preussiske lov gav navnet provinsialstænder (1), fastsatte
grundejendom som adkomst til deltagelse (2), og lovede
forelæggelsen af alle love vedkommende den enkelte provins,
såvel som sådanne almindelige love, „welche Veränderungen in
Personen- und Eigenthumsrechten und in den Steuern zum
Gegenstande haben“, — indtil indførelsen af almindelige
stænderforsamlinger; endvidere skulde forsamlingerne kunne
fremsætte „Bitten und Beschwerden“, ligesom de skulde bestyre
provinsernes kommunale anliggender under regeringens tilsyn (3).
De danske anordninger var noget fyldigere affattede; som
medlemmer af forsamlingerne nævnedes også kongevalgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
