Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kancellipræsident og med prokurøren som referent; den tyske forsamling
bestod af 29, den danske af 35 mænd. Danske kancelli vilde
oprindelig have haft dem valgte af de fremtidige vælgere, men
det tyske trængte igennem med sin mening, at de skulde
udnævnes af kongen. Det var embedsmænd i stæderne og på
landet, godsejere, borgerlige tillidsmænd og fremragende jurister;
ingen bønder fik sæde blandt dem.
Forhandlingerne havde et meget fredeligt forløb, da de
liberale lovforslag afvæbnede enhver skarpere kritik. Dog blev
drøftelsen af forskellige stridsspørgsmål ret livlig, og der blev
truffet adskillige afgørelser, som ikke behagede præsidenterne;
den danske forsamling var gennemgående mere frisindet end
den tyske. Mærkeligt nok blev de oplyste mænd ikke satte i
kundskab om, hvad de erfarne havde besluttet, og disses møder
var forlængst sluttede, da hine begyndte. Det blev derfor
nødvendigt bagefter at sammenarbejde det brogede materiale,
og dette overdroges ganske naturligt til kancellikomiteen; Høpp
blev også ved denne lejlighed den toneangivende.
Komiteen tog et meget lojalt hensyn til de af
forsamlingerne fremsatte ønsker, kun at hensynet til lovenes så vidt
mulig ensartede affattelse lagde bånd på indrømmelserne. De
vigtigste af de foretagne forandringer var følgende.
Forslaget havde forkortet den i Preussen krævede
betingelse for valgbarhed, 10 års uafbrudt besiddelse af ejendom,
til det halve og havde opgivet, at det skulde være samme
ejendom; forsamlingerne havde ønsket det yderligere nedsat til
et år (og 5 års ophold i landet); dette tiltrådte komiteen. De
oplyste havde stemt for, at fæstebønder også skulde være
valgbare, som Ørsted havde holdt på; det blev ligeledes tiltrådt.
Derimod faldt „benificiarernes“ (sognepræsters m. fl.) valgret
igennem med 18 stemmer mod 17.
Spørgsmålet om jødernes stilling viser især det forskellige
frisind i rigets to dele. De erfarne mænd havde slet ikke
omtalt denne sag, men holdt sig til hvad der var foreslået
1819 og fastsat i Preussen såvel som i lovforslaget; de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
