Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
statsråd tage under overvejelse, om tiden kunde være kommen
til væsenlige forandringer i statens forfatning.
Imidlertid bar han længe sin upopularitet med sindsstyrke,
han var, især i de første måneder efter tronbestigelsen, i en
løftet stemning i bevidstheden om sit høje kald. Han arbejdede
mere, end måske nogen anden konge hos os har gjort det,
og inden kort tid sporedes virkningerne af den nye ånd, som
med ham var kommen ind i styrelsen; ikke uden føje skrev
hans enke senere om ham: „min gode konge sled sig op for
at opfylde sine kongepligter“ [1].
Den offenlige drøftelse af kongelovens afskaffelse og en
forfatnings indførelse, som i Fredrik VI’s tid havde været
halsløs gerning, blev fra nu af tilladt, budgetterne
offenliggjordes, det kommunale selvstyre udvikledes, og det var af
mange tegn klart, at kongen forberedte nye tilstande. 1842
blev der forelagt stænderne forslag om indførelse af
stænderkomiteer, d. e. udvalg af de fire forsamlinger, som i
fællesskab skulde forhandle rigets almindelige anliggender, altså et
meget væsenligt skridt ud over det bestående. Men forslaget
blev kun vedtaget i kongeriget, og det var alt for farligt i et
så vigtigt spørgsmål at lade hertugdømmerne stå sammen
overfor Danmark. Det blev derfor igen henlagt til bedre tider.
Disse kom imidlertid ikke. Modsætningen mellem
monarkiets tvende hoveddele udvikledes altid skarpere, og først da
der var indtrådt et næsten fuldstændigt brud efter udstedelsen
af det „åbne brev“ (8. Juli 1846), kom man ad en modsat
vej tilbage til forfatningsspørgsmålet. Det synes nemlig nok
så meget at have været kongens følelse for nødvendigheden af
fuldt ud at vinde det danske folk til værn mod fremtidens
storme, som troen på at en varig forsoning kunde opnås ad
denne vej, der fremkaldte forhandlingerne i året 1847. I alle
tilfælde fremtræder det således i kronprinsens bekendte
forestilling af 6. Febr. d. år, som jo kun giver udtryk for de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
