Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Otto Moltke. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
året 1840 at have forhindret, at ridderskabet ved privilegiernes
stadfæstelse fik nye vendinger smuglet ind i teksten; han
frarådede valget af hertugens ven pastor Lorenzen til stænderne
og valget af prinsen af Nør til statholder osv. Men det gik
ham da som andre, der sent fik øjnene op for farerne ved den
vej, vi var komne ind på, idet han skød fart forbi kongen,
som i mange år havde været opmærksom på dem. Og til en
tid, da man greb enhver lejlighed til at tilføje denne en
krænkelse (netop dengang afsonede O. Lehmann jo sin bekendte
fængselsstraf), blev Moltke en populær mand som danskhedens
forkæmper, deri sekunderet af Krabbe Carisius, der ligeledes
var kommen til at gå af, om end ikke i mindste måde på
grund af prinsens udnævnelse.
Når der nu siges, at kongen forud skulde have lovet
Moltke ikke at foretage denne udnævnelse, da må dette
nødvendigvis bero på en misforståelse. Han kan have talt med
ham om det, og Moltke kan have fået det indtryk, at hans
indsigelse overbeviste kongen; men Kristian VIII var ikke den
mand, som bandt sig overfor nogen med hensyn til kommende
regeringsforanstaltninger. Og hvad skulde vel i dette tilfælde
have fremkaldt noget som et løfte? Overfor en minister, hvis
forbliven man ikke satte pris på, eller hvis afgang man endog
har i sinde selv at fremkalde, vil dog vel ingen falde på at
give løfter, der måtte have deres naturlige forudsætning i den
modsatte situation.
Hvad nu Otto Moltkes senere deltagelse i
statsrådsforhandlingerne angår, da er også her traditionen på vildspor.
At Fredrik VII kaldte ham til København efter tronskiftet,
havde ikke sin grund i noget råd fra faderens side på
dødslejet, men fulgte af den omstændighed, at denne havde draget
ham ind i forhandlingerne om en forfatningsforandring (1847).
Det samme var tilfældet med P. G. Bang, Karl Moltke, N. L.
Scheel, Pechlin og måske flere. Otto Moltkes råd gik ud på
oprettelsen af et udvidet statsråd (som i Preussen), en tanke,
som også kongen var inde på; men Moltkes forslag om at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
