- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
436

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvigs "Nyårsmorgen". (1896.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne var i færd med et heltedigt om Valdemar den store og
hans mænd.

Så begyndte han i skærsommer sit digt som et
glædesudbrud over det ny liv, han følte i sig og omkring sig. Der
er opbevaret adskillige vers heraf i håndskrift, versemålet er
noget forskelligt fra det senere anvendte, idet slutningslinjen
er kortere [1]. Den 3. Juli har han villet meddele Ingemann
dette og begyndt et brev til ham; men dette er atter afbrudt
ved modtagelsen af „Valdemar den store“, og han har da på
samme papir fortsat med det i „Poetiske skrifter“ trykte digt [2],
der er holdt i samme versemål, kun at slutningslinjen her er
som senere i „Nyårsmorgen“. Ved dette sammentræf og ved
de mægtige følelser, som nu kom i bevægelse, blev det
påbegyndte digt gennemset, versemålet lempet, en del vers
omstillede og det hele fortsat med et første tillæg, kort efter med
det andet.

I. „Himmellysene.“

1. til 5. sang (vers 1—139).

„Himmellysene på jorden“ er nærmest navnet på første
sang
, den jublende morgenhilsen til lyset og solen, der vælder
frem med en kraft og en højhed som en længe tilbageholdt
flod. Digteren hilser „Guds fred“ „til brødre og frænder i
Nord“; forvunden er sorgen, som pinte ham i kvæld og i den
mørke nat, — nu har livet sejret, Mikael har fældet dragen,
som rugede over vort land. Han vil ikke trættes, om denne
kamp var virkelig eller indbildt, om han så det i drømme,
eller det virkelig var så, og han kun lydhør fremfor andre,
— men den kvide, som føles, er jo dog virkelig til. Ej heller
véd han, om den glæde, der nu er vågnet i hans bryst, er til
for andre eller kun hans egen; — men også den er jo
uimodsigelig tilstede, solen er oprunden og strør sit guld over havet
og over skovens kroner, og skjalden er henreven af en


[1] Et endnu mere forskelligt versemål er også forsøgt, se Poetiske skrifter, V 272.
[2] V 146. Koncepten er her ikke forstået rigtig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free