Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvigs "Nyårsmorgen". (1896.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en skøn sejr; det bliver ligesom en fornødenhed for Grundtvig
både at gøre opmærksom derpå, forherlige vennen og at hævde
sin del i den, sit foregående arbejde, der jo betingede
Ingemanns. Og samtidig fylder det ham med mismod, at denne
stille, harmoniske natur har haft lykke til uden hans møje og
slid at genføde hin heltealders store skikkelser i en klarhed
og kraft, som hans oversættelse af Sakse langt fra kunde nå
op til. Der faldt da en dyb skygge tilbage over de år, han
havde tilbragt med dette lærde værk; den følelse af
„dødssukket“ i kærmindelandet, som vågnede hos ham, da årene
led under det vanskelige arbejde, bredte sig nu over hele
tiden og fordunklede aldeles billedet af de lykkelige timer,
denne syssel havde skænket ham, og som han så åbent havde
vedgået i sit nylig fuldendte digt. Med dette for øje vil man
formentlig have lettere ved at forstå de ofte dunkle billeder i
de pågældende sange; i poetisk kraft og højhed kan de måske
ikke som helhed måle sig med de første, men på mange
steder henriver de dog ved tankernes flugt og sprogets ædle
malm.
I sjette sang udvikler digteren, at det var hans kald fra
begyndelsen af („det stod på asernes guldterning“) at hente
fædrenes minde op fra glemselens dyb; derom vil han tale
som om lyse morgendrømme, som om overstanden møde.
Det er let nok for hedenguderne at sende Hermod til Hel
for at hente Balder; men han kommer ikke tilbage, med mindre
alting brister i gråd: Hel beholdt sit bytte. En større lykke
er den, som kun Danske kender, at gæste dybet „med kvinden
hin kære“ som Hadding, der steg ned til kærmindernes og
de lyse bøges land, hvor fortidens liv endnu leves uforkrænket.
Disse tvende kår lå da for skjalden: at drage derned som
Hermod, men kun at bringe Balders ring tilbage, eller at dø
døden med Hadding og frelse hele det udstrakte mindernes
rige. Det første er som at pege på skatten under jord,
opgrave en prøve af det rige guld, således som den angelsaksiske
skjald gjorde det i Bjovullkvadet, — det er „en lykke at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
