Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Femhundredårsmindet om Kalmarunionen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Albrekt, der var bleven taget til fange ved Falkøbing, måtte
opgive sin ret til tronen, og Stockholm, hvor den tyskfødte
del af borgerskabet havde taget magten, bl. a. ved at lade de
svenske rådmænd henrette — det såkaldte „Kæplingemord“
på Kæplingeholmen —, måtte åbne sine porte for den sejrrige
dronning. Det var efter disse begivenheder mødet i Kalmar
fandt sted, 1397, straks efter pinse, den sædvanlige tid for de
gamle Danehof. Hellig trefoldighedssøndag kronedes Erik med
de tre kroner, og derefter førtes de forhandlinger mellem
rigernes stormænd, som afsluttedes med foreningsbrevene af
13. Juli, Margretedagen. I det ene af disse, som er
udfærdiget på pergament og med en mængde hængende vokssegl,
bevidner stormændene, at kroningen har fundet sted, og at den
forpligter dem til i Eriks levetid at holde de tre riger
sammen; i det andet, som kun er et udkast på papir, forsynet
med nogle få påtrykte segl, gøres der aftale om en
stedsevarende forbindelse mellem de tre riger, således at de for
fremtiden skal foretage kongevalget i fællesskab og herved
holde sig til de nærmest berettigede. Det var meningen, at
dette brev skulde forelægges de enkelte riger og først derefter
endelig udfærdiges af hvert især; men dette blev ikke sat i
værk, hvad nu end grunden hertil har været. Imidlertid ansås
Kalmarbrevet i den følgende tid for fuldtud forpligtende, og på
en endnu bevaret seddel fra det gamle rigsarkiv, som
dronning Margrete havde indrettet på Kalundborg slot, kaldes det
(1429): „en dagtingen (en overenskomst) at disse tre riger
skulle evindelig blive sammen under én konning, som gjort
var i Kalmar“. Det samme står bag på selve brevet, således
som det endnu findes bevaret i rigsarkivet.
Hvorledes var nu denne historiske begivenhed hidført?
Hvad lå der til grund for den udvikling, som ikke blot
forbigående samlede de tre kroner på ét hoved, men fremkaldte
ønsket og modnede beslutningen om for al fremtid at
fastholde denne politiske forbindelse? Den svenske historiker Geijer
kaldte unionen „et tilfælde, der så ud som en tanke“; han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
