Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- II. Åbenrå.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Odense har vi netop det samme tilfælde; den bekendte Albani
kirke, i hvilken kong Knud den hellige blev dræbt, var
oprindelig indviet til vor Frue, og præsteskabet hed derfor også
bestandig Marianere. På denne oprindelige indvielse til jomfru
Marie tyder det også, at der var et alter til hendes ære i den
senere kirke. Til hendes moder den hellige Annas alter må
derimod rimeligvis det billed henføres, der omtales i
reformationstiden som genstand for valfarter og overtro, ligesom den
forgyldte st. Hjælper i Kliplev:
et nådefuldt billed monne der stå,
som er sankta Anna udi Åbenrå.
Andre har dog påstået, at dette billed havde sin plads syd
for byen på det såkaldte Kapelbjerg.
Da reformationen nærmede sig til Sønderjyllands nordlige
egne, varede det ikke længe, før købstæderne sluttede sig til
den; også i Åbenrå fik man en protestantisk præst, men det
var ham selvfølgelig umuligt at bo blandt sine katholske
kaldsfæller ved kirken; bymændene gav ham derfor en bolig
hinsides Tyvkærbæk, og her blev han, til Marianerne efterhånden
var uddøde. Det ses altså, at denne forandring ikke her førte
til voldsomme omvæltninger eller forfølgelser.
Der var ingen klostre i Åbenrå, således som i
hertugdømmets andre byer; rimeligvis har Marianerne været
tilstrækkelige både til at tilfredsstille borgernes religiøse trang samt
undervise deres børn og til at lægge fuldstændig beslag på
deres evne til at give fromme gaver, så tiggermunkene ikke
har havt lyst til at vove et forsøg. Derimod fandtes der tidlig
et hospital eller en såkaldet st. Jørgens gård udenfor byen,
bestemt til at modtage de uhelbredelige syge, især spedalske,
som middelalderen med sin ringe sans for renlighed altid havde
overflod af. Allerede i Knud Snubbes testamente, der er
skrevet før 1283, betænkes ikke blot kirken, men også
hospitalet i Åbenrå med en gave, ligesom de tilsvarende
Jørgensgårde i Slesvig, Flensborg og Ribe; de fik hver 1 mark sølv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0282.html
