Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Åbenrå.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Denne frodige udvikling led dog flere gange betydeligt
afbræk ved de voldsomme ildebrande, som gentagne gange
traf byen. Om efteråret 1576 hærgedes den således hårdt;
alligevel genopbyggedes så at sige hele byen med stråtage og
træværk, de fleste borgere havde stalde og lader med oplag
af humle og hø. Da kom den store ildebrand i Maj måned
1610, den ødelagde 156 huse tilligemed kirken, rådhus og
skolen; kun en 30 huse blev forskånede; byen havde
dengang kun lidt over 200 familier. I denne nød henvendte
borgerne sig til deres landsmænd både i syd og nord, og
rigelige gaver fra hele landet, lige fra Hamburg til Skåne, satte
dem snart i stand til atter at opføre deres boliger. — Fr.
Fischer har som bekendt i de Slesvigske
provinsialefterretninger udførlig omtalt både branden og hjælpen.
En tid lang tegnede det nu næsten, som om Åbenrå
skulde blive en agerdyrkende by. Som vi har set, dannede
hertugen eller hans amtmænd en stor avlsgård ved slottet,
men det gik her som samtidig så mange andre steder, at disse
store gårde ikke svarede regning og atter blev nedlagte. I
året 1638 tillodes det borgerne som vederlag for de to bol i
Kolstrup, som blev lagte til gården, at indhegne og udskifte
deres græsning i Sønderskov; året efter var denne udskiftning
fuldendt og st. Jørgens hospitals mark, som de længe havde
havt i forpagtning, blev ligeledes delt. Derpå bortforpagtedes
den 20. Juli 1649 avlsgårdens jorder til bønderne i hele amtet,
der havde gjort hoveri til den, for 1666 rd. 2 mk. årlig med
ret til atter at bortforpagte enkelte lodder af den, særlig til
borgerne. Følgen heraf var, at der holdtes offenligt udbud på
de enkelte marker, og dette forhold vedblev for fremtiden fra
hertugens side fra den ene forpagtningsperiode til den anden,
så alle de bymænd, som havde lyst og evne til det, kunde
få jordbrug i overflødighed. Der anlagdes nu altid flere
humlegårde, de nogenlunde velstående borgere holdt heste og vogn,
og også den større omsætning fik herved et opsving.
Dankwerth skriver ved midten af århundredet: „Borgerne lever ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
