- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
448

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Bårdskov (Keldstrup). - II. Vandlinggård (Grågård, Gramgård).

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

årlig. Alt før Hans Stenbeks død ejedes Bårdskov af hans
datter Abel og hendes mand Mikkel Dahlmann eller „mester
Mikkel“, som han kaldtes, sårlæge i Haderslev og feltskær ved
jydske regiment rytteri. Han døde på toget mod Ratzeburg
1693 og i det følgende år døde også ritmesteren, hvorefter der
blev truet med eksekution for skatterestanser; der var ialt
påløben over 600 rdl., medens gården kun vurderedes til godt
200 rdl. Enken indgav ansøgning til kongen, og da også
amtmand grev Konrad Reventlov bevidnede hendes fattigdom og
den afdøde mands dygtighed og nidkærhed i kongens tjeneste,
fik hun ved kongelig resolution af 24. Juli 1694 lov til at
beholde gården, dog kun som fæstegård; hun fritoges dog på
livstid for al tjeneste og tjenestepenge.

II. Vandlinggård (Grågård, Gramgård).

Omtrent en fjerdingvej sydøst for Haderslev ligger
Vandlinggård, lidt nord for Vandling by. Dens første bekendte ejer
er adelsmanden Klavs Mød, i reformationstiden. Slægten er
ikke meget bekendt og det er vel et spørgsmål, om den er
oprindelig dansk eller tysk (Moth). Dens våben er tre knive
eller spyd, der render spidsen indad imod skjoldets midte.
Navnet Mød kan enten være det samme som mjød, eller
betyde lille og spæd. De fornavne, Klavs, Schak og Otto, der
forekommer i slægten, er tyske.

Klavs Mød efterlod en enke, som senere ægtede Hans
Reichenbach
, der 1543 opføres i landregistret med
Vandlinggård; der hørte hertil 14 fæstebønder, som var spredte over
omegnen og helt ned ad Flensborg til. Da sønnen af første
ægteskab Jørgen Mød blev myndig, tiltrådte han sin
fædrenearv og opføres fra nu af som ejer af Vandlinggård. Han var
hofsinde hos hertug Hans på Haderslevhus eller Hansborg og
blev hans kæmrér. 15. Maj 1550 gav hertugen ham til tak
for god tjeneste løfte på forskellige forleninger: efter fru Drude,
Klavs Ahlefelds enke, skulde han have de to gårde og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Sep 10 19:19:08 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/adjorgen/4/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free