- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
455

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mårkær kloster i Angel.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Ny herreder; købesummen var 2800 mark. Af Eggert van
der Herberge erhvervedes Ryggesgård (1487), af Henneke van
Kroge gårdene Skadelund (1488) og Nisvrå (1490). Borgere
i Flensborg solgte munkene Mølmarkgård med tilliggende bønder,
såvel som bønder i Østerholm osv. Det således samlede
jordegods beregnedes i reformationstiden til en årlig indtægt af 600
mark lybsk, deri indbefattet Mårkær ladegårds avl og
indtægten af kirkerne, hvis præstetiende tilflød klostret. Disse
600 mark svarede omtrent til 1000 tønder byg.

Kong Kristian havde imidlertid betænkt brødrene med
endnu en anden gave, som blev en rig indtægtskilde, nemlig
vor frue kirke i Præstø på Sjælland. Den 17. September 1470
overdrog han i Segeberg denne kirke til hr. Povl Winter,
„præceptor i st. Antonius’s hus i Mårkær“, tilligemed
præstegården og præsteembedet, efterat biskoppen af Roskilde i
forvejen havde givet sit samtykke til det; pavens stadfæstelse
opnåedes nogle år efter. Der blev nu anlagt et datterkloster
ved Præstø kirke, og munke fra Mårkær flyttedes herover,
ligesom nu selvfølgelig andre indtrådte i dette broderskab. Det
fik gaver i penge og jordegods, optog lægfolk i sit samfund
og fik huse i København (i nuværende Antonistræde) og Malmø.
Forbindelsen mellem de to klostre vedblev bestandig at være
meget livlig, Præstø måtte købe sig retten til at indsamle
gaver i den danske kirkeprovins, som Mårkær havde hævd
på, ved en årlig afgift af 30 læster korn og 15 gylden,
foruden en gave én gang for alle af 200 mark. En læst korn
var 40 tønder rug, 48 tønder byg eller 80 tønder havre. Det
var rigets to østligste og største stifter, Sjælland og Skåne,
som særlig blev henlagte til Præstø, medens Mårkær altså
beholdt hele Jylland, Fyn og småøerne.

Endnu et mindesmærke er bevaret om Antoniusmunkenes
færd i slutningen af den katolske tid, idet der 1510
oprettedes et „Kristilegems broderskab“, en såkaldet „kaland“,
mellem præster og lægfolk i Angel, med Mårkær til midpunkt.
Medlemmer kunde alle præster i Angel blive, medens der kun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free