Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Biskop Jens Laurits Arup - Tale i latinskolens festsal 6te april 1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nok til sely at blive ofret, at være mistænkt for at
være mistænkelig nok til at indvies til døden. Det
var ikke friked, det var lighed, der søgtes, men hvor
ledes? Yed at jevne marken, ved at afskjære alt, livad
der ragede frem, ved at drage det ædle, det opliøiede
ned, saa at det stod lige med det usle og det lave.
En saadan stræben, der satte sit maal i det endelige,
kunde ikke være den menneskeheden anviste, den bar
i sig seiv tilintetgjørelsens spire; thi kun ved øde
læggelse og udryddelse kunde den realiseres. Og dog
var der i hin sørgelige vildfarelse blandet nogen sand
hed, den skulde ellers ikke kunne været bleven farlig.
Sandt er det nemlig, at menneskene skal mere og
mere udvikle sig til indbyrdes lighed; men det skal
ikke ske ad voldsomhedens vei, det skal ikke ske ved
at tilintetgjøre det bedste og drage det opliøiede ned,
men ved at forbedre det slette, forædle det usle, hæve
det snnkue. Og hvor glædelige er ikke vidnesbyr
dene om, at forpligtelsen i den henseende mere og
mere erkjendes og befølges! Allerede hint instinkt,
der, skjønt det under kulturstanden tilbagetrænges hos
den enkelte, dog synes at leve i slegten, leder dertil:
kampen nedenfra opad er vakt; dens merker viser sig
mere og mere tydelige, om end i det fjerne; den kan
ikke afvises, den maa mødes med oplysningens, kristen
dommens, forædlingens gåver. Men ikke blot den
dunkle frygt for det kommende skal her virke; thi at
den leder vild, viser erfaringen noksom. Erkjendelsen
af vor pligt og af menneskets bestemmelse er den
rette ledestjerne; med bevidsthed skal vi handle og
vel allermest der, hvor det gjælder vor, hvor det
gjælder menneskehedens vigtigste interesse. Yalplad
sen er stor; armod og nød, uvidenhed og vildfarelse,
vantro og synd, disse er de hender, der staar frem
mest i rækken. Og har de ikke i brændevinsdrik et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
