Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sogneprest Sven Brun - Tale ved aarsmødet 13de juni 1851
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
paa fremfærd og lyst til livets uforstyrrede nydeise,
ja endog oyer hovmod, der ikke taaler seiv daaréns
dadel. Yi trænger til at styrke hinanden, saameget
mere som det punkt synes at være kommet, som og
saa maatte komme, da de, der ikke havde optattet sa
gens rette væsen, og dog sluttede sig til den, da de,
hvis iver ikke var egte, da de utaalmodige ogube
standige maatte skille sig- fra os; vi trænger til at
styrke hinanden, da endogsaa mange af dem, dei
havde ofret sig for denne sag med stor nidkjærhed, og
om hvilke vi ikke kan skjønne rettere, end at de
hrænder for sine hrødres redning, synes at have op
givet haahet om sagens seier ved sig seiv og tyet til
andre udenfor den liggende midler; og endelig træn
ger vi til at styrke hinanden, fordi morderengelen endnu
gaar om med draget sverd, fordi gruelige syner mø
der os fjern og nær, og de vildes hyl lyder i vort
øre, fordi saamangt et hus endnu er forbandelsens bo
lig,’ fordi det land, vi kalder vor moder, der ikke for
maar at brødføde sine børn, maa se paa, at den
næring, hun frembærer, bruges til at udmarve saa
mange af hendes sønner og fordærve hendes slegi-,
fordi det Guds ord, der med sin frelsende kraft vil
gjennemtrænge menneskelivet, ofte istedenfor paa menne
sker træffer paa dyr, og det de værste af alle. - el
hører vi det ofte, at vore skildringer er overdrevne,
og naar de er fremkaldte ved beviste kjeudsgjemingei,
at disse er enkeltstaaende. Men hvad er enkeltstaaende ?
Drugten, om end en eneste, paa det træ, hvis saft
deri bæres? Om menneskeheden kunde opvise sin
mest forvorpne forbryder, saa stod han dog ikke ene,
han var kun den høieste paa en stor stige af men
nesker. paa hvis skuldre og ved hvis hænder han var
steget’op. Derfor, istedenfor at vende os bort fra
rædselen og søge at udslukke dens magt ved at betragte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
