Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. MALM
politikere pleier gjøre, naar de har magten: det lavede et forslag til en ny lov
slig som det selv vilde ha loven, idet al magt lagdes i hænderne paa kirke«
departementets chef. Man ser jo som regel at folkefrihedens talsmænd, naar de
selv kommer til magten, opfatter situationen saaledes at folkets frihed bestaar
i retten til at betro al magt til sine politiske førere. Dette var jo ikke Hel«
lands mening. I en række
artikler i «Aftenposten» i
marts 1903 gjorde han
den forelagte universi«
tetslov til gjenstand for
meget skarpe angreb, og
han opnaaede ogsaa at
faa stortingets behand«
ling av loven stanset og
at faa indført betydelige
ændringer i den fundats,
som endelig kom istand.
Han forsvarte universi«
tetet og videnskabens fri«
hed med stor varme og
dygtighed, skjønt depar«
tementet repræsentertes
av hans gamle ven og
meningsfælle statsraad
Wexelsen. Han forstod
at gjøre det indlysende
for stortingets ledende
mænd at videnskaben
ikke maa lægges ind un«
der politiken. Han havde
jo selv personlige ople«
velser at henvise til an«
gaaende dette systems
fordærvelighed. Og han fremholdt at ingen universitetsordning bør an«
lægges paa at kunne hindre fri mænd fra at forfægte fri meninger. Han
havde selv i sin tid faaet «to og en halv tilrettevisning for skrivemaade
av kollegiet», men det havde intet hjulpet og vilde heller aldrig hjælpe
saalænge man ikke ophævede grundlovens bestemmelser om at frimodige
ytringer i dette land er enhver tilladt. Med sine artikler med de flam«
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
