- Project Runeberg -  Festskrift til professor Amund Helland paa hans 70aars fødselsdag 11. oktober 1916 /
132

(1916) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SNEGRÆNSEN I NORGE

Norge finder man paa mange fjeld sne og is som ligger som«
meren over uten at tine væk. Selv paa steder i høifjeldet og
nordpaa, hvor der ikke findes bræer, kan en snefonn holde sig
en aarrække uten at gaa bort. Kommer der imidlertid flere varme
somre efter hverandre, kan det hænde at sneflekkerne helt forsvinder fra
saadanne fjeld hvor ellers varig sne er at se i revner og groper aar efter aar.

Med bræerne er det saa at deres nederkant i gode somre trænges op«
over dalene. Men der kan ogsaa komme en saa braa vekst over dem at
de kan rykke ned igjennem dalene, og paa et enkelt aar begrave enger og
marker, hvor folk har dyrket korn i flere mandsaldre.

Det er saaledes ikke med grænsen for den varige sne som med trærs
høidegrænser at den gjennem lange tider holder sig uforandret. Snegrænsen
er følsom endog for smaa klimatiske forandringer, og selv i løpet av en en«
kelt sommer kan den merkbart forrykkes. Heller ikke er sneens nedre
høidegrænse nogen tilnærmelsesvis sammenhængende linje nedenfor hvil«
ken sne ikke sees. Snefonner som ligger sommeren over findes ofte ved
foten av fjeld hvis øvre halvdel er snefri. Dette kommer av at sneen
samler sig i lune groper og kløfter mens den driver av de veirhaarde
steder. Den raser ned over styrtningerne og kan vanskeligere holde sig
paa steile fjeld end paa flate av samme høide. Jo koldere sneen er naar
den kommer ned, desto rundere og lettere bevægelig er dens korn, som
glir let over hverandre og ophopes i læ. Paa vindbare steder i høifjeldet
er altid sneen haardpakket om vinteren, selv om der ikke er skare paa
den. Den haarde, jevne sneflate danner et glideplan for snekornene, hvor
den mindste vind fremkalder «jorddrev», et snefok langs marken, mens
himlen er klar og uten en sky. Først paa beskyttede steder kommer den
lette vintersne tilro.

132

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:50:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ahelland70/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free