- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / I. Før Berlineropholdet /
84

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

videnskabelige Ben mellem Tænderne“ eller som en
„medgørlig farceret Ret som ikke volder Kæberne
stor Anstrængelse“, saa er disse Udtryk (man
bemærke de ægte kulinariske Rud. Schmidtske
Vendinger) i og for sig malplacerede; ti Værket
mangler som sagt ingenlunde Benbygning eller Rygrad,
og, naar det hedder om Forfatterens livlige Stil, at
„den helt igennem gør Bogen pikant og krydret“,
saa er dertil at bemærke, at der i og for sig ikke
er anvendt andet Pikanteri, end hvad Stoffet selv
kræver, og de fleste Nutidslæsere vil maaske endda
finde Bogen med dens lange filosofiske og abstrakte
Udviklinger lidt nok krydret.

Det udvikles nu som en Ejendommelighed for
Tiden og Udviklingen i de store Kulturlande, at der
er „Stilhed i det centrale“, idet de store Aander er
borte og der „intet Midtpunkt er, hvorfra det
aandelige Liv kan fortsættes, ingen Opgaver af dem,
hvori Menneskeaanden i Sandhed vokser“. Til
Gengæld holder man sig da „rørig i det periferiske“.
Man „opstøver Kendsgerninger, anstiller Sammenligninger,
finder paa Kombinationer, man mætter sig
i det uendelige og føler stadig fornyet Hunger.
Hemmeligheden er, at det, hvormed man mætter sig,
ingensinde kan mætte“.

Det siges nu om denne Retning, at den i Taine
har fundet sin Fuldendelse. Det indrømmes, at
Taine er „en Mand, som utvivlsomt har gjort uhyre
Studier, at man hos ham — i Modsætning til, hvad
der er Tilfældet hos St.-Beuve — altid mærker
Tanken som en „samlende Magt“, og at „man vil høre
ham til Ende, selv om man paa det bestemteste føler,
at der er noget væsentligt, han ikke faar med“.
Hans Stil roses for imponerende Simpelhed, Taine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/1/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free