Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bejar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arr. og 2 M. V. sor Cahors ved v. Br. af Lot. 1200 I.
Belbeis, St. i Nedre Ægypten, ved Nilens østlige
Arm, 6 M. N. Ø. for Cairo.
Befolkningen anslaaes til 5000 I. St. er af nogen
Vigtighed, fordi den ligger paa
Vejen til Syrien. Napoleon befæstede den
i Aaret 1798.
Belcaire, Flk. i Frankrig, Dpt. Ande, Arr. og 4
M. S. V. for Limoux, 1000 I.
Beleastro, St. i Neapel, Pr. Calabria
Ultra l1. Dst. og 2 M. N. Ø. for Catan-
zaro. 2000 I. Bispesæde. Kathedralkirke. Belchertown,
Tsh. i de Forenede Stater
i N. Amerika, Massachusetts, Cty. Hamp-
shire, 17 M. V. s. Boston. 2680 I. (1850)^
Belchite, Flk. i Spanien, Aragonien,
Pr. og 5 M. S. S. Ø. sor Sarragossa.
2500 I.
Belebe^, St. i Ruslaud, Gvt. og 35
M. N. V. sor Orenburg, 1393 I. (1849).
Belem, se Lissabon. Belem, fe P ar a.
Belesta, Flk. i Frankrig, Dpt. Ari^ge, Arr. og 4
M. Ø. S. Ø. for Foix, 1280
I. (1851). Iernstøberier og Saugværker. Tømmerhaudel.
Belfast, St. i Irland, Pr. Ulster, An-trim Sh.,
i det inderste Hjørne af Belfast
Bugten, 19 M. N. t. Ø. for Dublin. 75308 I. (1841);
100,300 I. (1851) for-uden 1803 Personer i
Distriktsarbejdshuset.
St. ligger deels ved Bugten og deels paa begge Sider
af Fl. Logan, over hvilken der er lagt slere Broer;
den fmukkeste af disse er en 375 Alen lang Granitbro
paa 5 Buer,
opført 1840. Langs Bugten ere vidtløftige
og prægtige Kajer, og St. er i det Hele taget smnkt
bygget med lige, brede og luf-tige Gader. Blandt de
offenlige Bygnin-ger fortjene at fremhæves den gamle
og den nye Børs, Kasernen, Velgjørenhedssel^
skabets Stiftelfe, Fængslet og Grevskabets
Domhus, Vandværkerne, Theatret, det kon-
gelige Akademi og det naturhistoriske Sel-
skabs Museum, Ulster Iernbanegaarden og flere. Stadens
livlige Opkomst i de senere
Aar har givet Anledning til Opførelsen af
en stor Mængde smukke Privatbygninger. Af Kirker og
Bedehuse findes en stor
Belsast.
Mængde, men ingen, der ved Ælde eller
Skjønhed tiltrække sig Opmærksomhed. Den
katholske Biskop af Down og Con nor resi-derer i
B. .^ Af videnskabelige og Under-visnings-Anstalter
ere de vigtigste Queens College, aabnet 1849,
med 3 Fakulteter, en Præsident, en Vicepræsident,
20 Profesforer og et Par Hundrede Studerende; Royal
Academical Institution, en Art Universitet,
stiftet 1807 ved Subfkriptiou til et Beløb af 26000
£st.; Belfast Akademi, stiftet 1786;
Regeringens Tegneskole og en Mængde større og mindre
Skoler. Forskjellige Sel-skaber med videnskabelige
og praktiske For-maal ere stiftede her, blandt
hvilke det na-turhistoriske Selskab besidder en smuk
bota-msk Have, og Selskabet for Udbredelsen af en
forbedret Høravl har bidraget betydeligt til de store
Fremskridt, som denne for Ir^
land faa vigtige Sag har gjort. B. er
den vigtigste Handels- og Fabrikstad i Ir-land, og det
er navnlig i dette Aarhundrede at dens industrielle
Virkfomhed har taget et
saa betydeligt Opsving. Vigtigst er Hør-
spinderiet, der i Staden selv og dens uær^ meste
Omegn drives i 33 store Fabriker med omtrent 500,000
Spindler, og Bom-uldsspinderiet, der drives i 5
Fabriker med
90000 Spindler. Desnden produceres i
stor Mængde Lærred, Damask, Drejel, Fløjel, og de
saavel grove som sinere Bom-
uldstøjer. Skibsbyggeriet drives i stor Ud-
strækning paa 5 Værfter, ligesom ogsaa de med
Søfarten i Forbindelse staaende Haand-teringer,
Reebflageri, Sejlmageri o. s. v. Her er flere
betydelige Metalstøberier og Maskinfabriker,
Oiemøller, Farverier, Ble-gerier og Trykkerier ,
chemiske Fabriker, Bryggerier, Brænderier og Garverier
o.f.v. Handelen drives efter en storartet Maalestok
deels med Havnene ved den Irske Kanal og deels
med Nordamerika, Canada, Vest-indien, Middelhavet,
Østersøen og det Hvide Hav. Havnen er tilgængelig
for Skibe af enhver Størrelse. Hørgarn, Lærred,
Bom-uldstøjer, Provisioner og Korn ere de vig-tigste
Udførselsartikler. Værdien af den samlede Indførfel
ansloges i 1850 til
6,938,238 £st. og af Udførselen til 4,633,062
£st. Havnein^ægterne, der i 1825 kun var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
