Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bejar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Belsast.
5000 £st., udgjorde i 1851 32900 £st. J
det sidste Aar var Bruttoindtægten af Told
369,415 £st. og af Accise 222,357 ^st. Disse to
Indtægter udgjorde i Aaret 1783 tilfammen kuu 32900
£st. I Aaret 1852 hørte hjemme i B. 455 Skibe af
77081
Tons Drægtighed famt 7 Dampskibe af
1264 Tons. Fornden det store Antal Skibe,
som Kysthandelen og Indenrigsfarten bringe til
Havnen, klarerede her i samme Aar i Udenrigs- og
Kolonialfarten for Indgaaende 347 Skibe af 67655 Tons
og for Udgaaende
248 Skibe af 55009^ Tons Drægtighed. I
Indenrigsfarten anvendes foruden en stor
Mæugde Sejlskibe ikke mindre end 40 Damp-
skibe, der vedligeholde en regelmæssig For-bindelse
med de vigtigste engelske, skotske og irske
Havne. Ogsaa med Hensyn til For-bindelsen tillands
nyder B. store Fordele, idet den ved forskjellige
Iernbaner har di-rekte Kommunikation med Irlands
vigtigste Stæder. - B. er nu at betragte som Hvst.
i Antrim Sh., da Assiserne og de vigtigste
Retssorhandlinger holdes her. Den er en
temmelig ny Stad, hvis sørste Anlæg ikke
er ældre en Begyndelsen as det 17de Aar-hundrede;
den sendte 2 Medlemmer til det irske Parlament;
efter Unionen med Eng-land 1 Medlem til Underhuset,
men efter
Reformakten 1832 paany 2 Medlemmer.
Belfast, St. i de Forenede Stater i N. Amerika, Maine,
Hvst. i Cty. Waldo,
10 M. Ø. sor Augusta 5005 I. (1850).
Stadens Havn ved Penobscot Bugten er rum-
melig og dyb uok sor de største Skibe og sjel-
den tilspærret af Is. Bygningstømmer og Fisk ere
de vigtigste Udsørselsgjenstande. Belfast, Tsh. i de
Forenede Stater i N.
Amerika, New York, Cty. Alleghany, 58 M. V. t. S. sor
Albany, ved New York-Erie
Jernbanen. 1679 I. (1850).
Belfort el. B é sort, St. i Frankrig, Dpt. Øvre Rhin,
Hvst. i Arr. af s. N. 7 M. S. S. V. sor Colmar, 7847
I. (1851). St. er befæstet. Dens vigtigste Industri-
frembringelser er Uhre, Læder og Jern-
støbegods.
Belgam, stærkt befæstet St. i Engelsk Ostindien,
Prs. Bombay, 23 M. S. V. for
Bidjapur, 10000 J. ^
Belgard, St. i Preussen, Pr. Pom-
mern, Rgbz. og 3 M. S. S. V. for Køs-lin,
Hvst. iKr.^af s. N., vedPersaute, 3845
I. (1852). Klæde- og Tobakssabrikation.
Belgentier, Flk. i Frankrig, Dpt. Var,
Arr. og 2 M. N. N. Ø. sor Toulou 1500 J.
Belgern, St. i Preussen, Pr. Sachsen.
Rgbz. Merseburg, Kr. og 2 M. S. Ø. sor Torgau. 3166
J. (1852). Fabrikation as Steentøj og Klæde.
Belgien, et Kongerige i Mellemeuropas vestlige Deel,
er beliggende imellem 49° 30’
og 51° 27’ n. Br. og 20° 17’ og 23° 50’ ø. L. Dets
største Længe fra S. Ø. til N. V. er 38 M. Dets
største Bredde 25 M.
Det er mod N. V. begrændset af Nord-føen, mod N. af
de hollandske Pr. Zeeland, Nord Brabant og Limburg,
mod Ø. as denne sidste Pr., Rhinpreussen og hollandsk
Luxemburg, mod S. af de franske Dptt. Mofel,
Ardennerne, Nord og Pas-de-Calais. Jnddeling,
Størrelse og Folkemængde sees as nedenstaaende Tabel.
^r^in^ser.
^
^ ^ ^ ^
^
^ ^.
^
^ ^^
^ ^
^ ^
^ ^ ^
^ .^
^ ^
Antwerpen . .
51,^
434,405
8417
Syd-Brabant
59,^
769,842
12871
Østflandern . .
58,^
637,277
10814
Vestflandern .
54^
790,855
14482
Hennegau . . .
67,^
756,056
11150
L^ttich ....
52,^
489,146
9282
Limburg ...
43,^
192,827
4386
Luxemburg . .
80,^
195^909
2434
Namur ....
66,^
282^190
4230
536,^ ^4,548,507
8476
Naturlig ^e^assen^ed. Landets vest-lige og nordlige
Deel er meget lavt belig-gende og danner næsten en
uafbrudt Slette. Kasten mod Nordsiden beskyttes af
en Række Klitter, der med megen Omhu ere besaaede
med haardsøre, rodstærke Græsarter og. hvor derved
er dannet et tilstrækkeligt Lag^Muld, beplantede
med Fyrretræer (^^ m^i^ m^. Hvor Naturen ikke ved
Klitdannel-ser har sørget sor Beskyttelse maa denne
for det lave Land tilvejebringes ved mægtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
