Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Camarès ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Campobello.
Canada.
Foggia. 9,000 I. St. er Sæde sor Pro-vindsens
Domstole, har flere Kirker og Klostre, vigtig
Kornhandel og Fabrikation af Knive og Staalvarer.
Compobello, en lille Ø i Engelsk
N. Amerika, New Brunswick, beliggende i Passamaquoddy
Bugten , ved Kysten af Staten Maine, 2 M. lang og 1/2
M. breed. Campobello, Flk. paa Sicilien, Pr. Trapani,
Dst. Mazzara. 3,000 I.
Capobello de Licata, St. paa Sici-lien, Pr.,
Dst. og 5 M. S. Ø. sor Gir-genti, ved Salsos Udløb
i Middelhavet. 4,000 I.
Campochiaro, Flk. i Neapel, Molise, Dst. og 3
M. Ø. S. Ø. s. Isernia. 2,000 I. C. tilhørte tidligere
Malteserridderne.
Camposormio ell. Campoformido,
Ldsb. i Østerrigsk Italien, Venedig, Del., Dst. og
1 M. V. S. V. s. Udine. Berømt
Fredsslutning den 17de Oktbr. 1797 mellem
Frankrig og Østerrig.
Campofreddo, Flk. i Sardinien, Div., Pr. og 2 M. N. V^
s. Genua. 1,200 I.
Campolieto, Flk. i Neapel, Molise,
Dst. og 2 M. N. Ø. s. Campobasso 2,500 J.
Campoma^or, besæstet St. i Portugal,
Pr. Alemtejo, 2 M. N. Ø. s. Elvas. 4,000 I. St. blev
1712 uæsteu ganske ødelagt ved en Krudtexplosion. Den
blev
indtagen as Spanierne 1801.
Camposampiero ell. Campo San Pietro, Flk. i Østerrigsk
Italien, Venedig,
Del. og 21/2 M. N. N. Ø. s. Padua, Dst. as s. N. 2,626
I. (1846). Garveri, Linned-
væveri, Slibesteensbrud. Stærk Koruavl. Can.posanto,
Flk. i Modeua, Dst. og 3 M. N. Ø. s. Modena,
ved Panaros
v. Br. 2,500 I.
Campos, St. i Spanien, paa Øen
Mallorca, Pr. og 5 M. S. Ø. f. Palma. 3,^29
I. (1852). Stærkt besøgt Sund-
hedsbrønd.
Campredon, Flk. i Spanien, Catalo-
men, Pr. og 6 M. N. V. f. Gerona, i Nærheden af den
franske Grændfe. 1,500 I. St. er besæstet.
Canaan, Tsh. i de Forenede Stater i
N. Amerika, Connecticut, Cty. Litchsield,
ved Housatouic Iernbanen, 8 M. N. V. f.
Hartford. 2,627 I. (1850).
Canada, den vigtigste af Englands Be-siddelser paa
Amerikas Fastland, beliggende N. f. de Forenede Stater
i N. Amerika, og skilt fra dem ved de store Søer
og St. Laurents Floden indtil det Punkt, hvor denne
skærer den 45nde Breddegrad. Herfra gaaer Grændsen
langs denne Parallelcirkel indtil Fl. Connecticnt,
c. 54° v. L., hvor-fra den følger deels Vandskjellet
og deels forskjellige Flodløb til Chaleur Bugteu. Paa
de øvrige Sider, mod V., N. og Ø. er Provindsen
omgiven af andre engelske Besiddelser, uden at
dens Grændser mod dem ere fastsatte. Som Nordgrændse
anta-ges i Almindelighed det Vandskjel, der ad-skiller
St. Laurentsslodens Tilløb fra de Vande, der strømme
til Hudsousbugteu eller
Atlauterhavet; det østligste Punkt er Kap Gaspé,
S. Ø. s. Øen Anticosti^ 46° 35’
v. L., og det vestligste antages beliggende mellem 72°
og 73° v. L., under 48° 5’
n. Br.; det sydligste Pnnkt er South Fore-
land, ogsaa kaldet Point Pelée, ved Erie-
søen, 42° n. Br., 65° 5’ v. L. og det
nordligste mellem 52° og 53° n. Br. og uuder 47°
v. L. Middelbredden anslaaes
til c. 65 M. og Længden fra Ø. mod V.
udgjør c. 220 M., faaat Fladeindholdet omtrent kan
anslaaes til 14,000 [_]M.med
en Befolkning af c. 2 Mill. I. Landet be-
staaer af Øst eller Nedre Canada og Vest eller Øvre
Canada. Grændsen mellem disse to Asdelinger dannes as
Floden Ottawa fra dens Udløb i St. Laurents Fl. til
Søen Temiscaming og fra denne af en Linie,
der følger Meridianen under 62° 20^ v. L.
^ Vest- eller Øvre Canada deles ved La Cloche
Bjergene, der begynde N. for Østenden as Øeu Graud
Manitonliu i Huron Søen, i 2 Dele. Den vestlige
af disse er kun lidet bekjendt, og besøges kun for
Pelshandelens Skyld. Den synes at
være et meget højtliggende Sletteland, op-
fyldt med en Mængde Søer og Strømme og paa sine Steder
bedækket med udstrakte Moradser, samt i Almindelighed
vel forsynet
med Skov. Den østlige Deel har imod N. et Højland,
hvis Sydrand løber fra Geor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
