Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guadalupe.
optager paa h. S. Gnadalimar, Inn-dula,
Cnsua, Guadiato, Bian, Cala og San Lucar og fra
v. S. Guadia-namenor, Inen, Salado, Guada-joz, Jonil,
Corbones og en stor Mængde mindre.
Guadalupe, St. i Spanien, Estrema-dura, Pr. og
12 M. Ø. t. S. f. Caceres, ved Foden af Sierra de
Guadalupe. 3,835 I.
(1852). Klædefabrikation. Prægtig Vand-
ledning.
Guadarama, Sierra de, Bjergkjæde i Spanien, (se
Spanien).
Guadeloupe, en af de Smaa Antiller i Vestindien,
tilhører Frankrig. Øen deles ved en meget smal,
omtrent 1 M. lang Havarm mellem Bugterne Grand Cul
de Sac mod N. og Petit Cul de Sac mod S. i to Dele,
Guadeloupe mod V. og Grande Terre mod Ø. Dens hele
Flade-
indhold er 25 [_] M. med 109,493 I. (1854).
Den vestlige Deel gjennemskæres fra N. t. S. af en
Bjergkjæde af c. 3,000 F. Højde,
hvis højeste Punkt la Soufri^re er 4,800 F.
over Havet og næsten uasbrudt udspyer en tyk
Røg. Siderne af denne Bjergkjæde ere bedækkede med
fmukke Skove og mange Smaafloder flyde herfra til
Havet. Den
østlige Deel er flad og lavtliggende, uden Skove og
med ubetydelige Vandløb. Øen
er i det Hele af vulkansk Natur og under-
kastet hyppige Jordskjælv og hestige
Orkaner. Sukkerrøret er dens vigtigste Indtægtskilde;
derefter Kaffe, Bomuld, Kakao og forskjellige
Kryderplanter. De franske statistiske Opgi-
velser behandle under Eet med G. de min-dre Øer
Désirade, Marie Galante og les
Saintes (c.^5[_]M. med 19,380 I.) og
angive for 1854 Antallet af Husdyr til
3,757 Heste, 476 Æsler, 5,493 Mulæsler, 10,262
Stkr. Horukvæg, 14,369 Faar, 8,450 Geder og 10,570
Sviu. Værdien af Indførselen udgjorde i f. A. 23
Mill. Frcs. og Udførfeleu 16 Mill. Frcs. Øen
bestyres af en Guvernør og et Kolonialraad af 30
Medlemmer. Den har en fransk
Garnison paa 2,000 Md. - G. blev op-daget 1493 af
Columbus og koloniseret af
Franskmændene 1635. Under Krigene med Englænderne
har den flere Gange været i
68 Guajaba.
disses Besiddelse, men er altid ved Freden
tilbagegivet Frankrig. Den mærkeligste Be-
givenhed i dens nyere Historie er Slaveriets
Ophævelse i Aaret 1848.
Guadiana, Romernes ^.^ en Fl., der
udspringer i Spanien i Pr. Ciudad Real,
fra Sierra de Alcaraz, et Par Mil N. V. s. Staden
Alcaraz. .^ sit øvre Løb danner den en Mængde Smaasøer
og forsvinder i Nærheden af Lugar Nuevo mellem Rør
og Siv. Efter et underjordisk Løb af 3 Mils Længde
træder den atter frem i Los Ojos de Guadiana, et
stort med Vandplanter op-
fyldt Morads N. Ø. f. Staden Daymiel.
Herfra løber den med vestlig Retning gjen-nem
Ny Castilien og Estremadura forbi Medellin,
Merida og Badajoz og bliver nedenfor denne St,
med fydlig Retning Grændsefl. mod Portngal paa en
Stræk-ning af 5 M., løber i en mod V. vendt Bue
gjennem Pr. Alentejo og bliver atter ved San Lncar
de Guadiaua Grændfeflod.
Dens Retning bliver nu S. S. Ø. og den
falder gjennem to Mundinger ud i Atlan-terhavet. Dens
hele Længde er c. 130 M., af hvilke den kun er sejlbar
i en Strækning
af lidt over 10 M. Dens vigtigste Bfll.
ere: fra h. S. Zancara, Giguela, Guadarauque, Ruecas,
Gevora og Caya og sra v. S. Azuer, Invalon, Guadalema,
Zuja, Matachel, Ar-dila, Limoas og Chanza.
Guadix, St. i Spanien, Andalusien, Pr. og 9
M. Ø. t. N. s. Granada, ved en Fl. af s. N., paa
Sierra Nevadas nord-
lige Skraaning. 10,129 I. (1852). St. er
befæstet og Sæde for en Biskop. Smuk
Kathedralkirke. Silkemanufakturer.
Guaduas, St. i Rpbl. Ny Granada i S. Amerika, 9
M. N. V. f. Santa Fé de Bogota. 4,000 I.
Guahatti ell. Gowhatti, St. i En-gelsk Ostindien,
i Prs. Bengalen, Pr. Assam, ved Brahmaputra v. Br.,
70 M. N. Ø.
s. Calcutta.
Guaitecas^ en Gruppe af Smaaøer i Chonos Arkipelaget
ved Patagoniens Vest-
kyst i S. Amerika.
Guajaba, en lille Ø i Vestindien, ved
Cubas N. Kyst., 11/2 M. lang og 1/2 M. br.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
