Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstantinopel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krimmitschan.
271
Kroatien og Slavonien.
polbugten. Krim, der i Oldtiden var Athe-uens og
Konstantinopels Kornkammer, og hvis Jordbund ikke
mangler Frugtbarhed, er nu kun maadelig dyrket. De
i senere Aar anlagde Agerdyrkningskolonier have dog
i denne Henseende tilvejebragt nogen Frem-
gang. Befolkningen angives for 1851 til
306,597, for Størstedelen Tatarer, der be-kjende
Islam. Desuden findes her endeel Jøder, Zigeunere,
Russere, Tydskere og Bulgarere. - K. blev under
Folkevandrin-gerne efterhaanden erobret af mange for-
skjellige Folkeslag. .^ det 13de Aarh. kom
det under Dschingiskhans Sønnesøn Batu og blev
Midtpunktet sor en uafhængig Stat, der ester lange
Stridigheder med Genue-serne, som havde bemægtiget
sig Kaffa og andre Punkter paa Sydkysten, maatte
er-kjende Tyrkiets Overherredømme i Slut-ningen af
det 15de Aarh. Først i Slut-
ningen as det 18de Aarh. lykkedes det Rus-
serue at bemægtige sig Landet, og det var om deu af
dem skabte Flaadestation og Fæst-ning Sebastopol at
den mærkelige Kamp førtes, der næsten i et heelt Aar
holdt Eu-ropa i Spænding og som endte m^d Seba^
stopols Fald den 9de Septbr. 1855.
Krimmitschau, Fabrikst. i Sachsen, Kr.
og 2 M. N. N. V. f. Zwichau, ved Pleisze. 8,261
I. (1852). Betydelige Uldmanufakturer.
Kringelen, et Biergpas i Norge i Nordre
Guldbrandsdalen i Christians Amt, bekjendt
ved at et for svensk Regning hvervet skotsk
Troppekorps her blev slaget og tilintetgjort af Dalens
Almue 1612.
Kritschew, Flk. i Rusland, Gvt. og 12
M. Ø. S. Ø. f. Mohilew. 3,398 I. (1851).
Krjukow, se Kremeutschug. Kroatien og Slavonien,
et af det
Østerrigske Monarkies Kronlande, der fører Ti^el af
Kongerige. Det er omgivet af Steyermark, Ungarn og
Vojvodina mod N., Vojvodina mod Ø., Militærgrændsen
mod S. og det Adriatiske Hav, Jurien, Krain og
Steyermark mod V. 333 [_]M.
med 868,436 I. (1850) uden Militær. Kron-
landet bestaaer af 2 Dele, der kun paa et enkelt
Punkt berøre hinanden, nemlig en vestlig Deel, Civil
Kroatien og det Kroatiske
Kystland (193[_]M.) og en øst1ig, Civil Slavonien
(140 [_]M.). Begge Dele ere en Afvexling af B^erg-
og Sletteland. Den
vestlige Deel S. f. Fl. Kulpa har samme Karakteer
som den Illyriske Halvø, af hvis Bjerglaud deu er
en Fortsættelse. Tragt-formede Dale, i hvis Bund
Vandløbene forsvinde under Jorden, afvexle her med
enkelte høje Spidser, der naa op mellem 5 og 6,000
F. Mod Kysten af QuarneroBug-ten og Morlakka Kanalen
sænker Landet sig stejlt gjennem Vinodol Bjergene
(c. 2,000 F.). Landet mellem Kulpa og Sau er opfyldt
af Uskoker Bjergene , der naa op mod
3,000 F. Mellem Sau og Drau ligger et
Bjergland, der kan betragtes som Alpernes yderste
Forgreninger henimod Donau, og
hvis højeste Punkter ikke hæve ^ig 3,000 F.
over Havet. Slettelandet ligger langs Flo-derne
Drau og Sau og er en Fortsættelse af den store
Ungarske Slette. Den største Deel af Landet hører
til Donaus Flodgebet. Drau danner for Størstedelen
Grændsen mod Ungarn. Den optager her fra v. S. Mur,
der dauner Resten af den ungarske Grændse. Sau
eller Save gjennemskærer Landet i S. Ø. Retning til
KulpasMun-ding, hvorfra ^den danner Grændsen mod
Militær Kroatien. Foruden Kulpa, som den optager fra
h. S., optager den endnu i Kroatien fra v. S. K rap
in a og fra Sla-vonien, fom selv ikke berøres af Fl.,
Ja l o v a. Sau og Drau flyde begge til Donau, som
fra Draus Udløb paa en kort Strækning danner Grændsen
mod Vojvodina. Vand-løbene i den lille vestlige
Deel, der hører til Adriaterhavets Vandsystem,
tabe sig for Størstedelen i underjordiske Huler ;
de ere alle Smaabække. Egenlige Søer findes ikke,
men derimod udstrakte Sumpe, uavnlig langs Drau
fra Murs Udløb. Klimaet er mildt, men vexlende
efter Højdeforholdene. Paa Sletten er Aarets
Middeltemperatur 9° R., i Højlandet 51/2° til
7°. Regnmængden af-
tager fra V. mod Ø. fra 26 til 18 Tom-mer. Det
produktive Areal udgjør 87 pCt.
af det hele og heraf er igjen 40 pCt. Skov-
land, 30 pCt. Agerland, 16 pCt. Enge og Haver, 13
pCt. Græsgange og 1 pCt. Vin-
laud. Kornavlen staaer højest i Slavonien, hvor
Hvede er Hovedsæd, medens Majs er det i Kroatien. .^
Slavonien dyrkes ogsaa en Mængde Bælgfrugter, især
Bønner, og megen Træfrugt; Kastanier ere her meget
almindelige og danne ofte hele Skove. Ho-vedbestauden
i Skovene, der ere i god Kul-
tur, er Eg, Rød- og Hvidbøg. Kvægavlen
staaer i det Hele lavt; dette gjælder dog ikke om
Svineavlen, der drives stærkt i Slavoniens store
Egeskove. Faareavlen har i den senere Tid gjort
Fremskridt i Kroa-tien , hvor der ogsaa tillægges en
stor Mængde Fjerkræ. Biavlen er meget bety-
delig og Silkeavlen tiltager. Antallet af Husdyr
udgjorde i 1851 139,000 Heste,
476,000 Stkr. Hornkvæg, deraf noget over
Halvdelen Malkekøer, 253,000 Faar. 142,000 Geder og
522,000 Svin. Bjergværksdrift
ten er aldeles ubetydelig og Industrien næ-sten
ganske indskrænket til Haandværksdrift. Handelen er
for Størstedelen Transithandel. Vejene have hidtil
kun været i en maadelig Forfatning og det Samme
gjælder vel for det Meste endnu, naar man undtager
de egenlige Statsveje, der have en Længde as c. 50
M. Resten er saagodtsom nfremkom^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
