- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
447

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Newchurch ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Niger.

447

Nikschitje.

^n. .^ Flodens Kilde er efter Nogle om-

trent under 10° n. Br. og 8° ø. L. i Lau-

det Solimana, efter Andre derimod under

8° n. Br. og 12° ø. L. i det Land Ganova

.paa Nordsiden af Kongbjergene. Fra den 10de Grad
n. Br. faaer den nordøstlig Ret-niug, gjennemløber
Mandingoernes Terras-seland, danner ved Bammaku et
lidet Vand-sald, og her begynder deus Mellemløb. Den
gaaer da gjennem Landet Bambarra, forbi Staden Sego;
løber ind i Fellataher-staten Massina, hvor den
nedenfor Schenne optager en stor Biflod (Ulaba.^),
der kom-mer fra Kongbjergene, og som N. f. 10°
n. Br. skal løbe næsten parallel med Niger og i
Forening med den altsaa danne et Mesopotamien. Under
16^17° n. Br. dan-ner den en stor Sø, Dibbi (Debo)
og gaaer derfra mod N. Ø., til den ved Tim-buktu
naaer sit nordligste Punkt (efter Barth

mellem 18° 3^ 30^ og 18° 4^ 5^ n. Br. og 16° 2’
(15° 55’.^) ø. L.; Andre have

andre Gisninger). Hidtil har Floden hovedsagelig
baaret Navnet Scho-liba .^: det store Vand, og haft
Nordøst-retning; nu gaaer den mod Ø. og S. Ø. nnder
mange forskjellige Navne (M a jo;

^fcha(Isa); Balleo; Gimbalo; Say;

Eghirreu o. fl.) først ind i det fordum mægtige
Rige Sonrai og forbi Ruinerne af dets Hovedstad Gogo
(under 16^° n. Br. .^), derpaa (under 15° n. Br. og
20° ø. L.) igjen ind i en Fellatahstat (Gando) forbi

Say, Jauri, Bussa, Rabba og Egga. Deus

største Biflod i Mellemløbet er, saavidt vi vide,
Sokoto (Gurbi-n-Sokoto), der løber gjennem Riget
Haussa forbi Vurno og Sokoto. .^ Nedreløbet faaer
Hovedfloden Navn af Kvorra (Kavarra, Kuarra) og gaaer
gjennem lave Egne mod S. og S. V.,

indtil den udgyder sig mellem Benin- og

Biafrabugten gjennem 22 (24) Mundinger, af hvilke
Benin eller Formosa, For-^ados, Nu n (den eneste
der er heelt be-sejlet), Nycalabar og Bonny ere de
vig-tigste. Asstanden mellem Benin og Bonny

er c. 45 M. De betydeligste Landskaber

(Riger) omkring Floden ere Igara, Ado,

Igbo og Orn (Floddeltaet). Af Stæder

mærkes Igbegbe, Joda og Abo. Det er i Nedreløbet at
Kvorra i sin venstre Bred optager den store Biflod
Binue ^: V^n-.denes Moder, der ogsaa, men mindre

rigtig, kaldes Tshadda. Den dannes i

Fellatahstaten Adamava ved Sammenløbet af Binne og
Faro, og gaaer derfra mod

S. V. og V., idet den skiller Fellatahsta-

terne sra de sydlige Negerriger (navnlig fra
Kororofa). Man venter, at den vil blive en

vigtig Vandvej ind i Midtafrika. Hverken

Flodgebetets Størrelse eller Flodens Længde eller
Kildens Afstand fra Mundingen lader sig angive. Dog
kunne vi see, at Længden mindst maa være 500 M.
(r.)

Nigran, St. i Spanien, Galicien, Pr.

og 5 M. S. S. V. s. Pontevedra, ved

Atlanterhavet. 5,034 I. (1852).

Nigritien, se Sudau.

Nijar, Flk. i Spanien , Andalusien, Pr.

og 21/2 M. Ø. t. N. s. Almeria. 4,374 I. (1852).

Nikaria ell. Ikaria, en Ø i Arkipela-gus, ved
Lilleasiens Kyst, V. s. Samos.

Bjergfuld og skovbevoxet. 1,500 I.

Nikobar Øer, en Øgruppe i den Ben-galske Bugt,
beliggende mellem Andaman Øerne og Sumatras
N. V. Pynt, mellem 6° 45’ og 9° 15’ n. Br. De bestaae
af

7 store og flere mindre Øer, af hvilke de
vigtigste ere Store og Lille Nikobar, Kat-fchal,
Nankovery, Kamorta, Teressa og Karnikobar.
Øerne ere stærkt skovbevoxede og have et meget
usundt Klima. Paa Nan-kovery har væ.et et dansk
Etablissement, der atter er forladt.

Nikolai, St. i Preussen, Pr. Schlesien,

Rgbz. og 12 M. S. Ø. f. Oppeln.3,734I. (1855).

Nikolaiken, St. i Prenssen, Pr. Prens-

fen, Rgbz. og 13 M. S. S. V. f. Gum-binnen. 1,844
I. (1855). Nikolajew, St. i Rusland, Gvt. og

8 M. N. V. f. Cherson, ved Bug, hvor den optager
Ingul. 45,000 I. (1856). St. er regelmæssig og smukt
bygget og var til

1856 den russiske Sortehavsflaades
Hoved-værft. Nikolajewsk, 1) Flk. i Rusland, Gvt.

Samara, ved Volga, 52° u. Br. 6,350 I.

(1851). 2) Fort i det russiske Amurdistrikt, ved
Sydsiden af Amnrflodens Udløb, er Sæde for Guvernøren
og har en Besæt-

uing af c. 1 500 M.

Nikolsburg, St. i Østerrig, Måhren, Kr. og 6
M. Ø. f. Znaim. 10,000 I.,

hvoraf over Halvdelen Joder. Stort Slot.

Prægtig Kirke. Betydelig Vinavl.

Nikolsk, St. i Rusland, Gvt. og 42
M. Ø. f. Wologda. 1,192 I. (1849).

Nikolskaja, Kosakflk. i Rnsland, Gvt. Orenburg,
ved Ural. 2,367 I. (1849).

Nikopol, Flk. i Rusland, Gvt. og 15 M.

S. S. V. f. Jekaterinoslaw, ved Duiepr.

5,295 I. (1851). Nikopoli, St. i det Europæiske
Tyrki,

Bulgarien, ved Donan, 23 M. N. Ø. f.

Sofia. 10,000 I. Befæstet. Græsk Erke-

biskop, romersk Biskop. Bajazets Sejer over

Sigismund af Ungaru 1396.

Nikosia ell. Lefkosia, Hvst. paa den tyrkiske Ø Cypern
i Middelhavet. 15,000 I.

St. ligger paa en af Bjerge omgiveu Slette midt paa
Øen. Den er Sæde for en tyr-kisk Guvernør og en græsk
Biskop. Befæstet.

Niksar, St. i det Asiatiske Tyrki, 14
M. N. f. Siwas. 7,000 I. Græsk Biskop.

Nikschitje, St. i det Europæiske Tyrki, Bosnien,
14 M.S.Ø.s.Mostar. 6,000 I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free