Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riga ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rom.
601
Rom.
Navona i Midtekvarteret og Pladsen foran Peterskirken
fortjene Opmærkfomhed. De ere prydede med Obelisker,
Statuer og præg-tige Vandspring og den sidste omgiven
med en herlig Søjlegang. Paa Mome Pincio Ø. f. Piazza
del Popolo er en smuk be-plantet Promenade med en
prægtig Udsigt og N. Ø. f. Byen udenfor Murene er
Villa Borghese, hvis smukke Park er aaben for Alle. Af
Kirkerne, hvis Antal er mellem tre og fire Hundrede,
ere mange, der ud-mærke sig ved deres rige Dekoration
og de værdifulde Konstskatte, som de indeholde.
S ..r kan kun omtales enkelte af de vigtigste. eu
første Plads indtager St. Peterskirken, den største
og prægtigste christne Kirke, op-
sørt fra 1506 til 1614. Den bedækker et
Areal af henved 4 Td. Land, næsten det tredobbelte af
St. Paulskirken i London. Dens store Kuppel, der er
opført af Michel Angelo og ansees for det mærkeligste
Værk af den moderne Bygningskonst, er 136 danske Fod
i Diameter; Korset ovenover den hæ-ver sig til næsten
450 Fod over Grunden. Den totale Bekostning ved denne
Kirkes
Bygning anflaaes til 100 .^ 120 Mill. Rdlr.
As de øvrige Kirker skal her kun nævnes: Laterankirken
i Stadens S. Ø. Deel, der betragtes som Pavens
egen Sognekirke og hvor Paverne krones; Santa Maria
Mag-giore, San Pietro in Vincolo, Santa Ag-nese, San
Carlo al Corso, San Ignazio, Santi Apostoli, Chiesa
di Gesu og Chiesa Nu^va. Nord for Peterskulen ligger
Va-tikanet, lige mærkeligt ved dets overorden-lige
Omsang og dets rige Skatte saavel as Oldtidens
som af den moderne Konst og Literatur; her er det
berømte SixtinskeKa-pel, hvor Konklavet samles for
Pavevalg. ..^ Almindelighed tjener Vatikanet nu kun
i Paasketiden Paverne til Residents. En be-dækket
Gang sører fra Vatikanet mod Øst til Kastellet San
Angelo (Engelsborg), hvis Midtetaarn er et as Hadrian
opført Man-soleum. Pavens egenlige Residents er
Qui-rinalpalladset paa Højen as s. N., nu sæd-vanlig
kaldet Monte Cavallo efter de to Marmorheste, der
ere opstillede paa dens Top. Lateranpalladfet, der
ligger ligeover-for Laterankirken, var tidligere en
pavelig Residents, men er nn et Vajsenhus. Blandt de
offenlige Bygninger skal endnu kun om-
tales: Campidoglio, tre af Michel Angelo
opførte Palladser, der indeflutte en Plads med
M. Aurelius’s Rytterstatue i Bronce, og hvorfra en
dobbelt Trappe fører ned ad
Højeus Nordside. Disse Bygninger benyt-tes nu deels
til Lokaler for Stadens Admi-
nistration og deels til Museer. Foruden den alt nævnte
Statue findes paa Pladsen kolossale Rytterstatuer af
Kastor og Pollux og flere audre Mindesmærker. Paa den
svdlige Side af Campidoglio ligger Campo
Vaccino, det gamle Forum. Posthuset paa Piazza Colonna
i Nærheden af Corso. Blandt de private Palladser,
der endnn ere i mæg-tige Familiers Eje, fortjener at
nævnes de, der tilhøre Familierne Colonna, Borghese,
Doria , Barbermi , Farnese , Rospigliosi, Bracciano
og Corsini. Ved Siden af Pal-ladserne maa endnu
fremhæves de talrige Villaer, der ligge adspredte
udenom den bebyggede Deel^af Staden, deels indenfor
og deels udenfor Murene. De ere for en stor Deel
opførte af rige Cardinaler og udmærke sig ved deres
smagsulde Havean-læg og værdifulde Samlinger af
Konstskatte. Foruden den alt nævnte Villa Borghese
ere de mærkeligste Villa Albani, Aldohrandini,
Pamfiti, Lanti og Ludovifi. Paa Monte Pincio ligger
den prægtige Villa Medici, der nu benyttes til et
fransk Akademi. Vi
have hidtil forsøgt at give et kort Overblik
over det moderne Rom. Hvor stor en Tiltrækning dette
end maa udøve, saa over-gaaes det dog i den Henseende
as det gamle
Rom, der gjennem de talrige Oldtidslev-
ninger træder saa levende srem for Beskue-
ren. Til de mærkeligste blandt disse med
Hensyn til Anlæggets Storhed høre Vand-ledningerne,
Kloakerne og de romerske Veje. Antallet af
Vandledninger synes ialt at have været 14, hvoraf uu
kun 3 ere i Brug, nemlig Acqua Vergine, A. Felice og
A. Sabatina; de ere paa murede Buer fra Kilderne i
Bjergene over Dale og gjen-nem Bakker sørte ind til
Staden og forsyne den med en overordenlig Mængde as
det
herligste krystalklare Vand. Kloakerne, as
hvilke Cloaca maxima er 13 F. høj og bred,
synes at have været anlagte for at udtørre den
sumpede Grund langs Tiberen og mel-lem Aventin^r,
Palatiner og Kapitolitter Højene; deres Anlæg gaaer
tilbage tilKou-gernes Tider. Af de mange Thermer
(Bade), som i Oldtiden have existerer i Rom,
for Størstedelen anlagte af Kejsere og foruden de
forskjellige Badeindretninger indeholdende Haver,
Theatre, Templer, Bibliotheker, Læ^ sesale osv.,
findes nu kun betydelige Ruiner af 3, der benævnes
efter Kejserne Titus, Caracalla og Diocletian. De
bedækkede et overordenlig stort Rum, Caracallas Bade
endog 20 danske Tdr. Land; en Deel as
Dioctetians Bade blev af Michel Angelo
omdannet til Kirken og Klosteret Santa Maria degli
Angeli. Af Tempelrniner ere de mærkeligste Templerne
for Vesta, Pax, Fortuna Virilis og Bacchus samt
Pantheon. Uagtet dette sidste er bleven berøvet næsten
alle dets ydre Prydelser til Fordeel sor Peterskirken,
er dets Indre bleven bevaret temmelig uforstyrret og
srembyder et as de interessanteste og skønneste Minder
af Old-tidens Bygningskoust. Ved Siden af Ba-dene og
Templerne indtoge Amfitheatrene i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
