Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulverstone ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ungarn.
825
Ungarn.
jevne Eensformighed kun i den sydlige Deel mellem
Donau og Theiss afbrydes ved Højdepartier as mindre
end 200 F. Højde. Størstedelen af Sletten er bedækket
med et rigt Græsteppe, der tjener talrige Kvæghjorder
til Føde; disse Græsgange benævnes i Landet selv
Puster. Dog fin-des ogsaa store Strækninger benyttet
som Agerland og disse ere som oftest særdeles
frugtbare. ^ Slettens østligste Deel findes
paa nogle Steder Flyvesand. - Ungarn hører næsten
udelukkende til Donaus Flod-gebet; kun enkelte
Smaafloder paa Kar-pathernes Nordside (Dnnajec,
Poprad) danne herfra en Undtagelse. Donau har fra
Pres-burg til Baja et Fald af neppe 200 F.; dens
Bredde er ved Presburg 900 F.; ovenfor Ofen 2,000 F.;
nedenfor Osen
3,000 F.; indtil Føldvar mellem 1,800 og
4,000 F.; mellem Føldvar og Grændsen
1,800 til 2,400 F. Dybden er ved Pres-burg 19 F.,
ved Ofen 24 til 36 F.; dens
Hurtighed ved Ofen 31/2 F. i Sekunden. Dens
betydeligste Bifloder ere fra v. S.
March; Wag; Neutra; Gran; Eypel; Theiss med
Bfll. Bodrog, Hernad, Erlan
og Zagyva fra h. S. og Samos, Kørøs og Maros fra
v. S.; Temes; og fra h. S.
Raab med Leytha; Szarviz og Drau. De
betydeligste af disse Floder findes beskrevne i egne
Artikler. - Kun i Landet paa den højre Side af Donau
findes Søer af no-gen Betydning. De mærkeligste
ere: Plat-teuføen, der ligger 450 F. over Havet
og er indtil 36 F. dyb; med de tilstødende Sumpe
bedækker den et Areal af henved 20 [_]M. og optager
Fl. S^ala. Neusied-
lersøen c. 7 [_]M. og indtil 13 F. dyb,
der gjennem de tilstødende Hansag Sumpe har Afløb til
Fl. Raab. Den saakaldte Velencze Sø mellem Plattensø
og Donau er egeulig kun en Sump. ^ Karpatherne
findes en Mængde højtliggende, meget dybe .^g
for deres herlige Omgivelser berømte Søer. Det er
allerede omtalt, at Slette-landet indeholder store
Sumpstrækninger;
af disse ere de betydeligste Hansag Sum-
pene (over 5 [_] M.) ved Neusiedler Søen og Sumpene
langs Donau, Theiss og Kørøs. As Kanaler ere de
betydeligste Frants Ka-nalen og Bega Kanalen, begge
i Landets sydligste Deel. Antallet af Mineralkilder
er overordenlig stort, og flere af dem danne stærkt
besøgte Badesteder. - Klimaet er selv-
følgelig forskjelligt saavel efter den geogra-fiske
Beliggenhed som efter Højdeforholdet.
Klimaet i Bjergegnene frembyder ikke mær-kelige
Forskelligheder fra hvad der paa an-dre
Steder er sædvanligt under analoge Forhold. .^
Almindelighed synes Grænd-serne sor de forskjellige
Vegetationsbelter at sænke sig dybere, jo mere man
rykker mod Øst. Den store ungarske Slette har
et temmelig stærkt udpræget Kontin ental-klima med
hede og meget tørre Somre, der esterfølges as et
kort men meget beha.^ geligt Efteraar og en ligeledes
kort Vinter, der ofte ledsages af meget streng Kulde
og betydelige Sneefald. Vindretningerne ere meget
foranderlige. Vestenvinden bringer næsten altid Regn
og om Sommeren hyp-
pig Torden; Søndenvindene ere hyppigst
om Foraaret, medføre Fugtighed og en ud-mattende
endog for Dyrene nedtrykkend^ Luft; om Sommeren i
Inli og August an-tager denne Vind ofte Karakteren
af den italienske Scirocco. Den aarlige Regn-mængde
er temmelig ringe, i Ofen 16 Tom-mer , i Szegedin
15. Fatamorgana ere meget hyppige paa Sletten. -
Ungarns Besoldning er en Blanding as mange
sor-skjellige Stammer; men det er meget van-
skeligt at erholde en tilfredsstillende Oversigt over
dette Forhold. Ved Tællingen i 1857^
toges intet Henfyn til Nationaliteten, som
der siges, fordi i 1850 den nationale Spæn-ding i de
ungarske Lande ledede til urigtige
Resultater. Er Tallet as Magyarerne den-gang blevet
sor stort, kan man imidlertid være overbevist om at
Antallet af Tydske i
de af tydske Kilder øste Oplysninger ikke
vil være angivet for ringe. For Aaret
1854, da den østerrigske Statistik anslog Ungarns
Befolkning til 10,318,909, angives
følgende Fordeling efter Nationaliteterne:
Magyarer .... 4,577,900
Tschecher .... 1,922,100
Tydske ..... 1,198,800
Rumæner .... 1,032,900
Serbere ..... 499,400
Rutheuer .... 495,400
Joder ...... 385,800
Kroater^ ..... 82,600
Slovener .... 49,400
Zigeuuere .... 33,100
Bulgarere .... 27,000
Valachere .... 9,900
Armeniere . . .. 3,500
Forskjellige . . 1,109 10,318,909
Efter Tællingen 1857 er nn af den offi^ cielle
Statistik fremfat følgende Fordelings
4,333,987 Magyarer, 2,631,442 Slaver, 1,221,714
Tydskere, 1,171,676 Rumæner, 456,948 af andre Racer,
ialt 9,815,767.
Magyarerne beboe det Indre af Landet og udgjøre næsten
udelukkende Befolkningen paa begge Sider af Theiss
fra Tokay til Sze-gedin. Tschecherne ere talrigst
langs Nord-vestgrændsen fra Donau til Poprad; deres
Sydgrændse dannes af en temmelig uregel-mæssig Kurve
mellem Punkterne Presburg og Kaschau. Ruthenerne boe
langs N. Ø. Grændsen fra Poprad til Theisskilderne
og begrændses mod S. af en uregelmæssig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
