Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veurne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
856
Bienne.
Nv Sydwales. Indtil 37° s. Br. have disse Bjerge en
Middelhøjde af c. 2,500 F.
og udsende talrige Sidegrene, der falde meget
jevnt af til begge Sider og for eu stor Deel ere
skovbevoxede. N. f. 37° s. Br. tiltage Bjergene i
Højde og have her endog Punkter , der naa op over
Sneelinien. Landet Ø. og S. f. disse Bjerge kaldes
almindelig Gipp^ Land. Det indeholder meget frugtbart
Land i Dalene, har i dets Midte store Sletter bevorede
med aaben Skov, der egne sig fortreffelig for Kvægavl
og det er gjennemskuet af talrige Strømme. Fra Wilfons
Forbjerg løber en stærk indskaaren, fordetmeste
k.ippe-
fuld Kyst mod N. V. til den store Bugt
Port Philip, der danner et lukket Bassin, e. 8
M. langt fra N. t. S. og omtrent
ligefaa bredt; ved Nordsiden ligger her
Staden Melbourne og ved en mod V. udskydende smallere
Bngt Staden Geelong. S. Ø. f. Port Philip er Western
^ort, der beskyttes mod de sydlige Vinde af Øen Philip
og har god Ankergrund for store Skibe. Fra Indløbet
til Port Philip løber en fordetmeste lav og sandet,
stundom mo-radsig .^yst først mod S. V. til Kap Otway
og derfra med V. N. V. Hovedretning til Koloniens
Vestgrændse. Dens eneste gode Havn paa denne lange
Strækning er Port-land Bay i Nærheden af Grændsen;
Havne for Smaaskibe ere Port Fairy og Warr-
nambool. ^ Landet V. s. de Australiske Alper
uoget S. f. 37° s. Br. dannes Vandskjel-
let mellem Murray Floden og Sydhavet
af et ujevnt Bakkeland af 6 til 8 M. Bredde. Landet
S. f. Vandskellet er en udstrakt Slette, der sænker
sig jevnt mod Havet, og i hvis nordlige Deel findes
tal-rige enkeitliggende Højder, ti.svne.adende af
vulkansk Oprindelse (Vuninyong c. 1,500 F.
over H^vet). Talrige Saltsøer findes ad-spredte over
denne Slette, hvis forlige Deel indeholder store
Strækninger frugtbart Land. Dette gjælder dog ikke
om Landet V. f. Fl. Hvpkins til Grændsen, der er af
mindre god Beskaffenhed, ja paa sine Steder endog
aldeles øde. Ogsaa i den nordlige Deel af Sletten
N. f. ^38° f. Br. findes mange frugtbare Strækninger,
afbrudte af mægtige Skove, der ligeledes bedække
en stor Deel af Bakkelandet. Længst mod V. antager
Bakkelandet Bjergkar^kteer; her er de skov-klædte
Pyrenæer og Grampian Bjerge; det højeste Punkt i
Grampian B. er c. 4,500 F.
De betydeligste Floder, der løbe til Syd-
havet, ere Yarra Yarra, der løber forbi Melbourne
ud i Port Philip; Barwon, der har sin Munding
V. f. Indløbet til Port
Philip; Hopkins, der løber ud ved Havnen
Warrnambool; Glenelg, der kommer fra Grampian
Bjergene, optager Wannon fra v. S. og falder i Havet
paa Grændsen af
S. Australien. Landet N. f. Vandskjelle^
optages af Murray Sletten. Kun den østlige Deel af
denne er nøjere underføgt og indeholder langs Floderne
meget frngt-bart, for en stor Deel fkovbevoxet Land.
De vigtigste Tilløb til Murray ere fra Ø..
mod V. Mitta Mnla, Ovens, Goulbourn,^ Campaspe og
London, der om Sommeren^ fom oftest ere udtørrede
og kun danne Ræk-ker af Vandhuller. Avoca, Avon og
Wim-^ mera, der fra Pyrenæerne og Grampian Bjergene
flyde mod N., synes at tabe sig paa Sletten i Søer
ell. Moradser. Kli-maet er mildt og maa i det Hele
ansees for sundt. Sommerens Middeltemperatur er c. 15°
R., Vinterens c. 7°, og Aarets^ c. 11°. Om Vinteren
.^: i Inni, Inli og
August, ere kolde og vaade Dage hyppige,
og undertiden falder Snee, men ikke i stor^
Mængde. Med Hensyn til Produkter osv. henvises til
Artiklen Australien. Kolonien^ bestyres af en Guvernør
med et Raad og eu lovgivende Forsamling. .^ 1859 ud-
gjorde Statsindtægten 29,320,000 Rdlr. oa^ Udgiften
24,793,000 Rdlr. Indførselen til
Kolonien havde en Værdi af 140,606^000
Rdlr. og Udførselen 124,811,000 Rdlr.
Drægtigheden af ind- og udgaaende Skibe
udgjorde c. 648,000 K. Lst. - V. hørte^
tidligere under Ny Syd Wales, men blev
i 1850 adskilt derfra fom en selvstændig
Koloni.
Victoria, 1) forhen Nnevo Santa n-der, St. i Mexico,
Hvst. i Staten Tamau-^
lipas, 64 M. N. f. Mexico. 5,500 I. (1850).
2) St. i S. Amerika, Rpbl. Venezuela,
7 M. S. V. f. Caracas. 5,000 I. 3) St. r
Brasilien , Hvst. i Pr. Espiritu Santo, 57
M. N. Ø. f. Rio Janeiro, paa en Ø^
i Esviri.u Santo Bugten. 6,000 I.
Viderø, se Færøerne.
Vidigueira, Flk. i Portugal, Pr. Alen^
tejo, 3 M N. Ø. f. Beja. 2,000 I.
Vicchtach, Flk. i Bayern, Kr. Nedr^ Ba^rn, 11
M. N. Ø. f. Landshut. 1,400 I.
Vielmur, Flk. i Frankrig, Dpt. Tarn,
Arr. og 2 M. V.t.N. f. Castres. 1,400 I.
Vie^ls Maisons, Flk. i Frankrig, Dpt. Aisne, Arr. og
2 M. S. f. Ch^ean Thierry. 1,300 I.
Vielsalm, St. i Belgien, Pr. Luxem^ bourg . 9
M. N. t. Ø. f. Arlon. 3,000 I.
Møllesteensbrud.
Vienna , Flk. i de Forenede Stater r N. Amerika,
New York, Cty. Ontario,
38 M. V. t. N. f. Albany. 2,000 I.
Vienne, 1) Dpt. i Frankrig, omgivet as Dptt. Indre ^
Loire, Indre, Ovre Vienne, Charente, Deux S^res og
Maine .^ Loire.
127 [_]M. m.^d 322,028 I. (1861) mod 322,5^5
I. (1856). Dette Dpt. bestaaer
af Størstedelen af Øvre Poitou og Smaa^ dele af
Touraine og Berry. Det er et ..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
