Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 af dem. Endnu i nogle Dage odelagde de Egnen
om Sevilla, men da de erfarede at Abderrahman
udrustede 15 Skibe og en nye Hær mod dem, vendte de
tilbade til Lissabon, bvor andre af deres Skibe stodte til
O
dem, med hvilke de droge hjem.”
Efter de arabiske Forfattere1 var Sammenhængen
folgende: „Normannerne beleirede A. 845 Sevilla.
Indbyggerne forlode Staden og toge deres Tilflugt til Carmona
og de nærliggende Byer. Saracenerne vovede i
Begyndelsen ikke at modsætte sig Normannernes Fremskridt,
men da de havde faaet en betydelig Forstærkning,
besluttede de at angribe dem og lagde sig i Baghold paa
Veien fra Sevilla. Normannerne droge efter Sædvane om
Morgenen ud af Staden for at plyndre i de omliggende
Landsbyer; Saracenerne overfaldt og dreve dem paa Flugt,
og indtoge derpaa Sevilla. Andre normanniske Hobe, som
havde staaet ved Alicante og Cordova, stodte, da de erfoer
deres Landsmænds Skjebne, til dem. Forgjeves sogte
Abderrahman at hindre deres Tilbagetog; de forte med
et rigt Bytte og mange Fanger. Dog angreb Saracenerne
dem, da de vilde indskibe sig, og opbrændte 4 af deres
Skibe-’. Siden efter (84(j) fattede Abderrahman Mistanke
til Kong Ramiro af Asturien, at denne havde foranlediget
disse Angreb af Normannerne, hvorfor han endog provede
paa at bekrige ham3. Usandsynligt er det ikke, at den
asturiske Regent kan have betjent sig af samme Middel
for at skaffe sig disse besværlige Gjester af Halsen, som
1| Disse ere især benyttede af Cardonne, Histoire de l’Afrique et de
l’Espagne sous la Dominion des Arabes, coniposée sur differens Manuscrits
arabes de la Dibi. du Ilo i. T. 1. p. 275-77, og af Conde, Geschichte der
Manren in Spanien I. S. 281, .jfr. Aschbach anf. St. — 2) Hertil kan foies
af De Guigaes Histoire des Huns I. p. 357, at A. 844 viste Madgious sig
ved Andalusiens Kyster. De kom til Cabes og Schidouua, derfra til
Sevilla, bleve slagne den 12te i Maauedeu Muharrem, og vendte derpaa
tilbage til deres Skibe. Nogen Tid efter fratog man dem og opbrændte 4
Skibe, hvorpaa de afseilede. Madgious betegner for Muhamedanerne alle
dein, der ei bekjende sig til Islam, saavel Joder som Christne, fdlgelig
ogsaa de hedenske Normanner; jfr. Ihu Foszlans Bcrichte iiber die Reisen
alterer Zcit, von Fråhn, S. 137. — 3 I’erreras II. S. 057.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
