Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
delte for Sproggranskeren interessante Æinne, som vist
ogsaa vil bedre kunne oplyses af en Jacob Grimm med
lians altomfattende Kundskab om den marigegrenede
go-tbisk-germaniske Sprogstamme l.
Vi kunne ei heller her udvikle de historiske Grunde,
som maa bevæge os fil at fatte den Mening, at et saadant
Sprog som det, hvoraf vi her have meddeelt den eneste
os bekjendte Prove, virkelig er blevet talt i det gamle
Northumberland (nu Englands og Skotlands Grærulseegne)
midt i det 7de Aarhundrede. Vi tillade os i denne
Henseende kun kortfattede Antydninger (især da vi tildeels
kunne henvise herom til en ældre Afhandling om
lJic-terne og deres Navns Oprindelse, trykt i det
Skandinaviske Selskabs Skrifter for 1816, jevnfiirt med en ældre,
i dem ogsaa indrykket, Undersogelse om nogle Steder i
Ossians Digte). Et. ulige bedre og udforligere Beviis for
vort Oldsprogs ældgamle Brug i disse Egne haves nu i
Dr. John Jamiesons (af een Forfatter hartad magelose)
store skotske Ordbog, jevnfiirt med Robert Jamiesons
ældre Udgave af skotske, samt hans egne Oversættelser
af danske Kjæmpeviser, med de i disse Værker indeholdte
historiske og philologiske Oplysninger, hvortil man og kan
lægge forskjellige.. i de nyere Tider udgivne Ordboger over
den nord-engelske Dialect2.
1) Vor Ven Haska meget for tidlige Dod kunne vi ikke noksom beklage.
Hans Dom, angaacude Forholdet mellem Angelsaxisk og Frisisk,
forekommer oe at være særdeles mærkelig, ogsaa ined Hensyn til vor (ham
ubekjendte) Indskrifts Tungemaal. t(.Skont Frisisken svarer regelrettcst til
Angelsaksisk, er den dog bestemt forskjellig fra denne, og helder stuudmn
mere til de andre lyske, stundom endog til de nordiske Tungemal, og det
såvel i Udtalen eller Ordenes oprindelige Former, som i Endelser og
Retskrivning. Det samme er Tilfældet i Bojningen, og det er altså m eget
overdrevet og urigtigt, når Wiarda og andre angive den-for næsten selvsamme
Sprog som Angelsaksisk. Da imidlertid de nbdvendigste og hyppigste Ord
i Hovedsagen ere de samme i begge Sprog, såog Kjendeordets Anvendelse
og Ordfojningen, så er det vel muligt at Friser og Angelsakser nogenledes
kan have forstået hinanden; skont man yderst sjelden linder et Ord, der i
begge Sprog lyder aldeles lige, eller biijes aldeles éns.” (Frisisk
Sproglære. Kbhavn 1825, 8, S. 22). — 2) Jfr. de to mærkelige Afhandlinger:
Alexander Murruy: Observations oli the history and the language of tlip
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
