- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1838-1839 /
185

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forvarede Bannerne og visse Billeder eller Sindbilleder som
sande Helligdomme, i deres hellige Lunde, der baade
tjente dem til Gudsdyrkelses- og Offersteder, samt tillige
til festlige Gilder og andre Folkeforsamlinger1. Persernes
fornemste Banner var netop selve den hellige Ild, som
fortes foran Kongen og Hæren (ligesom senere foran de
romerske Keisere), tilligemed Solens Billede, samt dens
og Himmelgudens (symboliske) Vogn og Heste.

Herved kunne vi ikke andet end erindre om Ve, som
den ældste persiske Benævnelse for Ilden2; til dette for
Oldperserne helligste og reneste Elements Ære indstiftedes
deres ældste Fest, vedag (Wedagli), hvilket Ord v. Hammer
Purgstall oversætter ved Feuertag, hvoraf han mener at
Feyertag, den almindelige tydske Benævnelse for
Helligdage, maa udledes 3. I hint sammensatte Ord gjenfinde
vi vel vort almindelige Oldnordiske og endnu Danske Dag
(dagh), og dette, tilligemed Udviklingen af Ordet og
Begrebet Ve, synes da tydelig at vidne om Skandinavernes
(eller overhoved Gotho-Germanernes) 4 og de gamle Persers

De fra Fjenden erobrede Bannere pleiede Germanerne
derimod at nedgrave i Jorden paa eller ved disse Gudsdyrkelses-

steder, hvilke de, i det mindste i Krigstider, besatte med Vagt;
ved at overfalde og fordrive en saadan gjenerobrede Romerne den
ved Varius’s Nederlag tabte Orn, efter Tacitus’s Beretning; Annal.
IV, 14. — See lierom Hyde de religione veterum Persarum,
S. 358 (jævnfort med den her næstfolgende Anmærkning). —

3) £(Der alteste Feyertag , welchcr eigentlieh ein Feuertag ivar,
<(hiess Wedaglt”. Wiener Jahrbiicher der Literatur XXXIX. 110.
Antages denne Etymologie, maatte da det tydske Udtryk feyern,
(at feire Helligdage, Svensk firaj være af samme Oprindelse som
feuern (vort fyrej o. s. v. — 4) Det er mig vel bekjendt, at jeg
og flere danske eller overhoved nordiske Forfattere maac liorc ilde
hos visse tydske Lærde for Brugen af denne og lignende
Benævnelser; — vore Grunde derfor er det her ikke Sted eller Tid (il

at fremstille, — men det er vistnok temmelig ligegyldigt enten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18381839/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free