Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med log skal land byggas; en Vildi hver man orfås at
sit éghit ok latå men niutå jafnåS, f)å fmrfti men ekki log
vi&. En engi log er emg65 (o: jamgdft) at fyllugå sem
sanind; en hvarå sum men efir um sanind, f>arå skal log
létå hvil(k)t sanind er.
Af Uplandslagen. Petersen II. 302.
Lag skulu vara skipaft ok satt almenni til styrsl, bå&i
rlkum ok fåtækum, ok skjål millum rétt ok drétt. Lag
skulu gømas ok haldas fåtøkum til vårnar, spakum til friftar,
en dspakum til nepst ok 6gnar. Lag skulu vara réttvisum
ok snellum til sæmdar, en vrangum ok dsnellum til
rétt-ningar. Land skulu me5 lagum byggjas, ok ei med
vålds-verkum, p$ at {>å standi land vel, {)å lagum fylgjas. Varin
allir réttvisir, f)å {>urfti ei laga vift.
Ved herefter nærmere at belyse Old - Svenskens og
Old-Danskens grammatiske Egenheder ville vi benytte os
af ovenudviklede Normalretskrivning.
Ved Flexionerne i Almindelighed, saavel Verbernes,
som Substantivernes, træffer man den mærkelige,
conse-qvente Afvigelse fra det Norsk - Islandske, at alle de
Endelser, hvor man i Gotisk træffer et ved a beskyttet n, som
i N. plur. hairtdna, 3 pers. pl. præs. og præt. conj. paa
— åina og eina> hvor i Norsk og Islandsk ei alene a,
men ogsaa n er bortkastet, findes i hine Mundarter n som
Slutningsconsonant. Saaledes isl. hjortu, sv. d. hjartun,
isl. eyru, sv. d. orun, n. isl. peir temi (doment), sv. d.
temin, got. tamjåina; n. isl. peir hafi (habeant), sv. d.
hafin, got. hdbdina; n. isl. peir græti (flerent)9 sv, d.
grætin, got. gåigrdteina, o. s. v. Det ubeskyttede n er
derimod bortfaldet, f. Ex. i Infinitiverne; kun er det
bibeholdt i Nægtels espartiklen gin, got. hun, s. hvargin, engin
o. s. v. I Svensk tilfåies desforuden i Neutr. plur. af
Pronomina og Talord et n, der ellers ingensteds synes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
