Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I disse betydninger forekommer ordet såvel i vore
bedste historiske mindesmærker, som i lovene, i
jorde-bøger og diplomer. Om simpel bryde tales der f. ex. når
det i Jyske lov 1, 29 hedder: bryti ok træl ok the ther
flætført ær, mughæ engi mans veri væræ, fortbi at the æræ
ei theræ eghnæ veril. Den ældste af dette slags, der hos
os forekommer, er, da vi ikke kunne tage hensyn til Saxes
sagn, uden tvivl den Birger, der under Harald blåtand
erklærede et islandsk skib, som var strandet på kysten,
for vrag, hvorover Islænderne digtede en nidvise om ham
og kongen 2. Han var foged, en kongelig befalingsmaud,
over hvem der hos kongen, men forgæves, blev ført klage;
og sammenhængen viser, at han ikke blot havde opsyn
med en enkelt gård, men også på egnen øvede kongens
jurisdiktion. Derefter forekomme den hele middelalder
igennem sådanne bryder meget hyppig; f. ex. i Vederlags-
var trådt i fællesskab med en bonde, og havde ejendomsret til det
halve af hans jord; og han grander dette på Kofod Anchers
bemærkninger, der vistnok ere uklare. Osterson s. 114, skOndt han
ikke skarpt nok adskiller brydie og fælligsbrydie, kommer tingen
nærmere, da han taler om brydie som bpndens (jener eller
avlskarl (nemlig simpel bryde) og som den, der er indtaget i boen
til bonden i fællig (nemlig fælligsbryde). At den oftere fremstillede
sætning: at der ved bryde i almindelighed i vore love forstås
fælligsbryde, ikke holder stik, behøver, efter det ovenfor anførte,
ikke videre oplysning $ lovene adskille begge disse beslægtede
begreber tydelig nok fra hinanden.
*) Slige tjenende bryder forekomme også langt hen i tiden:
i et testamente fra Upland giver en mand gods servientibus sois
et patris ejus — villico in Thjulestum et Gerthrudi puellæ, qui
fid eliter et diu in obsequio ipsius domini Ingonis — fuisse
di-cuntur. Diplom, Svec. 2den d. s. 599. — *) Heimskr. 1ste d.
8. 128 eller Olafss. Tryggvas. kap. 36. Ordet skrives her br^ti
med accent, men i det tilsvarende sted i Fornmannas. 1ste d.
s. 153 skriver Rask bryti uden accent, ifølge udledningen af brot
efter overgangen o-y.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
