- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1847 /
312

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bebyggelsen af Island kende vi i alle dens
enkeltheder. Den er i grunden kun en gentagelse af Asernes
første nedsættelse i Sverrige. En stor mængde
slægthøvdinger drage efterhånden over til landet; de ledsages af
deres slægt, ofte tillige af mange frænder og venner.
Hver slægthøvding erklærer en landstrækning for sin ,
tilegner sig selv en del deraf, og uddeler resten blandt sine
frænder og venner. Han bygger et hov for sin gud, til
hvilket de omliggende søge; han anlægger gårde, og lader
dem bestyre ved sine undergivne; som slægthøvding og
hovets forstander udøver han et overherredomme over alle
sine på hans landnam boende frænder og venner med deres
undergivne. Flere slægthøvdinger begynde krig med
hinanden, som ender med den enes overmagt, eller de forene
sig fredelig om et fælles ting. Efter mange indvortes
stridigheder, der bestandig dreje sig om slægtherred5mmet,
forenes endelig landskaberne om et fælles ting, et Alting.
Om egentlig erobring er her ikke tale, thi der var land
nok at tage af, som ingen besidder havde; om kongemagt
heller ikke, thi den afskyede de, de vare just flygtede for
den. Det væsentlige i forfatningen er slægten, og den
mest formående mand er slægtens høvding. Ligeså går
det til på Færøerne. Da Nordmændene nedsatte sig dér,
tilegnede hver høvding sig sin ø eller flere øer, og uddelte
stykker deraf til sine undergivne; høvdingerne gjorde
næsten hele landet til deres odel. Thrond i Gøte kaldte
derfor landsåtterne på Øster- og Norderøerne sine
laud-b5nder, da han for sig selv og dem gav skatten til
Karl den Mørske«

Ligheden mellem denne forfatning og Germanernes er
i Sjne faldende. Hos dem begge var det høvdingerne, der
bestemte stedet og jorden, der skulde dyrkes. Men hos
Germanerne herskede bestandig vandring; Nordboerne bleve
boende, skdndt der også på Island findes ikke få exempler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1847/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free