Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DUN ISLANDSKE FAMILIERET EFTER C R \(i is. 189
hinanden ved stedse nye Exceptioner, den samme Talentets
Overvægt i den liele Procedure. Men hvor kan nogen for
Alvor troe, at alene Procesreglerne liave udviklet sig i en
saadan Detail, uden at samtidig en lignende, om end ei lige;
saa rig, Udvikling har fundet Sted ogsaa i de övrige
Rets-materier. Maae vi nu saaledes antage , at Retten , livis
levende Opfattelse af Folket i denne Periode ikke lidet
befordredes ved den mundtlige Forplantning, allerede i de
förste 50-80 Aar eller endog tidligere 1 , har opnaaet en
frodig og selvfölgelig med den nationale Folkeaand
over-eensstemmende Udvikling, saa er det ogsaa klart, at
Under-sögelsen om de Ullljotske Loves Slægtskab med
Gulathings-loven, bliver af en temmelig ringe Interesse, da de ialfald
hurtigt maatte forsvinde i den mægtige Ström, som
Folkelivets Udvikling förté med sig.
Skulde vi udtale, hvilke Materier vi finde det rimeligt,
at disse Love have angaaet, da er det vistnok
sandsynligt, at Úlfljótr har taget Hensyn til det practiske Behov,
og derfor fornennneligen har henvendt sin Opmærksomlied
paa den ydre Organisation af Althinget mindre derimod
t. Ex. paa Procesreglerne, der ikke manglede paa de
allerede dengang stedfindende Thing i Herrederne 3.
’) Da Sagsögeren under den nysomhandlede Procedure i Njäls
s. havde fremsat den Paastand, at hans Kvid, uagtet de skete
Forkastelser , var gyldig, da Flertallet af Kvidmændene ikke var
blevet forkastet, sendte Sagsögte Bud til Lovsigemanden Skapti for
at spörge ham, om denne Paastand var rigtig, hvorpaa Skapti
svarede: „Flere ere nu store lovkyndige, end jeg troede. Dette
er saa ret i enhver Henseende, at det ikke kan modsiges, men dog
troede jeg at være den eneste, der nu vidste dette, siden N’jáll diide,
thi han var den eneste, som jeg veed, kjendte denne Lov." S. 237,
238. — T. Ex. Bestemmelserne om þingfararkaup, hvoraf dog
ei fülger, at ogsaa denne Afgifts Betydning som Betingelse for
borgerlige Rettigheder skriver sig fra Norge. — 3) At der blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
