Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DK* ISI.ANDSKK PAUIMKIIKT KKTKIl CIIÝCÁS. ’23.")
Fæstningsmanden) kan fordre, at Bryllup ei holdes forend
ad Aare1. Var Fæstemanden derimod svg, sendte han
blot Bud en halv Maaned fíir Bryllupstid, og Bry lluppet blev
da ligefrem udsat til det fülgeude Aar paa samme Tid
Son) det vil sees af det udviklede, fandt intet Samliv
Sted mellem Fæstemand og Fæstemö og altsaa intet derpaa
begrundet personligt Forhold. Som det af Sagaerne
fremlyser, friede man hyppigt uden at være iforveien
bekjendt med sin Brud, og efter Fæstningscontraeten drog
Fæstemanden til sit Hjem, og saae först Bruden igjen ved
Brylluppet, noget der var i sin Orden, hvor Anseelse og
Rigdom var et saa vigtigt Hensyn ved Indgaaelse!) af
Ægteskab. Nogen Fæstensgave finde vi ei omtalt i Grågås.
Det bör endnu bemærkes, at der i Sagaliteraturen 3
findes Exempel paa en Distinction mellem en niere og
mindre retskraftig Fæsteniaalscoiitraet. Fæstemöen
benævnedes ifölge hin festarkona, ifölge denne heitmey
(lovet Mö). En heitmey var löst fra Forpligtelsen, dersom
Fæstemanden ei indfandt sig til den fastsatte Bryllupstid,
hvorimod en stærkere Forpligtelse skulde have paahvilet
en festarkona. Til en saadan Dislinction findes ei Spor
i Grågås , hvis Fæstemaal synes at svare til den
omhandlede mindre strenge Fæstningscoiitract. Muligen kuride
det antages, at Forskjellen, ialfald i en ældre Tid, har
været en mere gjennemgribende end den i Sagaen angivne,
navnlig saaledes, at den mindre strenge Cnntract har
ind-rönnnet en fuldstændig Frihed til at træde tilbage , endog
uden Grund 4.
’) Festa-þ. 6, S. 311. — 2) Festa-p. 5, S. 310. — 3)
Gunn-laugs saga ormst. , c. 5 , 9 (lslcnd. sögur 11, 217, 239); jvfr.
Schlegel, S. CXV11. — *) Udtrykket heitkona forekommer iövrigt
i Sturlunga s. 111 , 179 uden at der synes nogen Anledning til
at antage det brugt med Hensyn til en mindre retskraftig
Fsestcmaalscontract.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
