Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN ISLANDSKE FAMILIERET EFTER (iR.ÍoÁS. 207
Endnu maa anföres den Bestemmelse, at sin Kone
maatte ingen, ligesaalidt som visse af de nærmeste
Slægtninge , afgive til nogen til Forsörgelse udenfor Landet,
(selja af landi), med mindre hun havde saadanne Feil
(lestir), at hun vilde været af ringere Værdi for sammes
Skyld end ellers, i Tilfælde af at hun var Trælkvinde
Vi skulle endelig her omhandle Ægteskabets Virkning
med Hensyn til Svogerskab (siljar). Ægtemanden traadte
i Konens Sted som Fæstriingsniand for hendes kvindelige
Slægtninge2 og for Leiermaal, begaaet med disse Slægtninge,
tilkom ham Sögsmaalsret mod Forforeren og Leiermaalsbod
af dennes Gods3. Blev en Udlænding fra Norge (en Nordmand)
dræbt i Island, tilkom Sögsmaalsretten for Drabet, dersom han
var gift i Island, dem, der vilde været nærmest til Søgsmaal, i
Tilfælde af at hans Kone var bleven dræbt, altsaa hendes
Frænder, i hvilket Tilfælde, som let sees, Svogerskabet kunde
have Virkning ligesaalangt som Slægtskabet strakte sig4. 1 Ud-
hæng med det omkringstaaende findes , baade i cod. arnam. og i
cod. reg., langt henne i Forsörgclscsafsnittet, samt at den anden
Bestemmelse, c. 29, S. 287. alene findes i cod. arnam., kan man
vistnok ledes til at antage , at disse Lovbestemmelser niaaskcc först
ere en yngre Tids Affedninger. Det maa endnu bemærkes , at
efter cn ældre Hegel kunde den ene Ægtefælle, erklære Skilsmisse,
naar den anden Ægtefælle liavde Slægtninge at forsörge, men ikke
Formue nok dertil, og der altsaa var Fare for at det vilde gaae
ud over den anden mere formuende Ægtefælle, Festa-jp. 14, S. 325,
326. Senere er imidlertid givet en Lov, hvorved denne
Skilsmissegrund blev ophævet og blev det bestemt, at de fattige Slægtninge, ifölge’
de almindelige ltegler om Forsörgelsespligtcn, skulde, i Tilfælde af
vedkommende Ægtefælles Uformuenhed, gaae over til den efter
samme nærmest beslægtede Frænde, Festa-þ. 53, S. 376.
’) Ömaga-b. 21, S. 275. — Festa-]). I, S. 305. — s) Fe’sta-þ.
50, S. 370; Arfa-þ. 18. — ") Vigsl. 66 S. 108, 109 Not. ö.Stedct findes
alene i cod. reg. I Udtrykkene „litlcndr maör norrœnn eöa ór Noregs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
