Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
URHEHOVEDEGNEN I SLESVIG.
IfiQder om et Slag ved samme? — Veien kaldes Frisvei, et Navn, som
jeg formoder bidstammende ikke saameget fra selve Friserne, som fra
det Ord, der gav samme Navnet, og som endnn brnges, f. Ex. i
Nykirke Sogn, nemlig fridsn, som betyder at opkaste en Vold ved Siden
af en Grav. Haves der ikke et tilsvarende Ord i Gammeldansk? —
Isaafald vilde dette være en stærk Bekræftelse paa den fremsatte Gisning.
Syd for Lovtrup findes et svagt Spor af en Forskandsning paa
Engen ved Aaen og en betydelig Grav’saaes forhen noget sydligere, men
er nu udjævnet. Disse kunne vel maaskee bidrere fra Wrangels Leir; om
flere veed jeg ikke at sige. At der paa Almstrup Mark ingen Voldspor
findes, bekræfter sig, derimod tales om saadanne N. for Pedersborg
Kro, som jeg imidlertid ikke har undersegt og som heller ikke skulle
være betydelige.
Af Forandringer i Egnenf physiske Beskaffenhed har jeg kun
een at omtale. Efter et Par gamle Folks Sigende har nemlig Tinglev
Søen forben haft sit Afløb, ikke som nu til Bjendrupaaen, men fra
Nerre Sjøv forbi Klingbjerg og Gerrebæk til Geilaa, og Seen var da
meget mindre end nu. Dette bekræftes ved Sondre Sjevs meget ringe
Dybde; ogsaa er Veien ved Klingbjerg, som det viste sig ved et for
flere Aar siden, da Søens Udtørring ved en Kanal i denne Retning var
projecteret, foretaget Nivellement, kun 6 Fod over Søens Vandspeil.
Mosen mellem Klingbjerg og Rævshoi er meget vandet, og den fra
samme kommende Gerrebæk flyder i et bredt Leie, som tydeligt viser,
at den forhen var meget sterre. Men at saadant endnu skulde have
fundet Sted for 80 Aar siden, som nogle paastaae, er ikke sandsynligt
Derimod findes paa Kortet ogsaa den i Ant. Tidsskr. f. 1846-1848, 276
Note paaankede Feil i de hidtilværende Kort forbedret.
Endnu nogle Notitser om Byerne. Bjolderup har ingen Mark, thi
Præstegaardens og Degneboligens Jorder here til Bolderslev Bymark,
med Undtagelse af den ovenfor nævnte Jordlod paa Vollerup Mark, og
Kroen er en Udflyttergaard fra Perbel. Hvis det nogensinde har været
en By, hvad Endelsen synes bestemt at vise, maa den nu vel antages
forenet med Bollerslev til een. — Todsbel og Gaaskjær siges dannede
af en mellem to Bredre deelt Herregaard ^Raabæk”, hvad deres lige
Sterrelse bekræfter; derimod tegner J. Mejer og Danckwerth nævner en
By Rorbeck V. for Gaaskjær ved en fra Bjolderup kommende Bæk, hvad
der vist er en Feiltagelse. — Ogsaa Brauderup og Gaardeby skulle bid—
rere fra to Bredre, og ferstnævnte kaldtes virkelig endnu 1645
Brode-rap, formodentlig den yngre Broders Torp, medens Staagaarden var i
Gaardeby. — Vippel var forhen ogsaa een Gaard, tbi Hans van Alefeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
