Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URNEHOVEDEGNBN I 8LB9Y1G.
5T
ttlskjadede Lygum-Klostret 1491 Wrppelgaard medt alle syne tilharinge
(Byen harer endnu onder Lygumkloster); ligeledes vel Viisgaarde, da
Anne Store’s Skjade paa Wiisgaard, skeet 1494, 1499 bekræftedes paa
Sluxherredstbing; — Reppelgaarde var endnu’ for ikke længe siden een
Gaard, men maa får have været en By, da Tieilo van der Wysch 1496
tilskjadede Klostret i Lygom 1 (gods) y Stormsgaard, III y Wollerup,
I y Reffbull, I y Tusbel, I y Hiollerup; 1488 flk samme ogsaa II gods y
Gossekiær. I Tinglev Kirkes 1636 begyndte Regningsbog nævnes
endelig: J 636 Kragelundt og Bastorff, 1637 Egbeke, 1645 Terckelsbtill.
Slutteligen et Par Ord om Kortets Udførelse. Det er nærmest
tegnet efter Gliemann’s Amtskort-Atlas i dobbelt Maalestok,
sammenlignet med Olsen’s Kort over Slesvig, hvis Afvigelser fordetmeste ere
Berigtigelser, og beriget efter Videnskabernes Selskabs Specialkort«
Tinglev- og Todsbal Marker ere tegnede efter Landmaaler korterne
derover; paa mangfoldige Steder er Korternes Angivelse personligen
controlleret. Toppehdiens Beliggenhed er bestemt ved Boussolen, de fleste
andre Oldtidsminder indlagte efter en meget ndiagtig Opmaaling med
Skridt. Byernes ældre Navne ere tilføiede med Rommerskrift,
Kirkebyernes med GapitalskriflL; Navne nyere end Aar 1300 ere salte i Klammer.
Jeg haaber saaledes, at Kortet ogsaa i topographisk Henseende vil
være ikke ovigtigt; og bemærker med Hensyn dertil, at de hoie Strag
ved Almstrop og Tinglev ere en Deel af det Hoidetræk, der lader sig
paavise fra Kliplev over Tinglev og Haistrup til Jeising og Rarkjær,
gjennemskaaret af Graraa og Sluxaa nær dens Munding.
Tinglev i Maris 1850.
FÆRØISKE KVÆDER, HENHØRENDE TIL HERVARAR SAGA.
Ved V. U. Hammershaimb.
Det æventyrlige stof i Hervarar saga passer godt til den almindelige
tone og smag i de færaiske kvæder; vi finde også det’ væsentligste af
dens indhold gengivet i de tre her meddelte sange. Den farste af disse,
ukappin Angantyr”, er vel en lille ubetydelighed, som kun dunkelt
gengiver den islandske sagas fortælling, men jeg har dog troet også at
burde meddele den, da den synes mig tiltalende ved sin simpelhed og
fyndige korthed. Jeg tænker mig denne som den farste færaiske
opfattelse af grundtrækkene i Hervarar saga, hvoraf da senere det andet
kvæde, a Arngrims sinir”, lidt efter lidt har udviklet sig i folkemunde;
flere vers og yttringer ere de samme i dem begge; at denne korte sang
hist og her på åerne bar holdt sig ved siden af den fuldstændigere,
kommer vel især af, at den er affattet i en anden verseart. Just dette,
iznctbyGoo^ie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
